Røn. Japansk røn. Sorbus Decora. Haveplanter, Allétræer
Røn. Japansk røn. Sorbus Decora. Også kaldet Labradorrøn, ofte skrevet labrador-røn. Det er et lille, løvfældende træ, med en rundagtig krone og stive skud. Da arten er fuldstændigt hårdfør, bruges den som prydtræ, i haver og parker. Barken er først glat og rødligt grå. Senere bliver den rent grå, med lyse korkporer, og på gamle grene og stammen, kan barken blive opsprækkende.
Knopperne er spredt stillede, kegleformede og spidse, med mørkt rødbrune til næsten sorte knopskæl. Bladene er uligefinnede med usædvanligt store småblade, der er aflangt ægformede med savtakket rand.
Oversiden er blågrøn, mens undersiden er grågrøn og næsten hårløs. Høstfarven er lysende orangerød. Blomstringen finder sted i maj/juni måned, hvor man finder blomsterne samlet, i flade halvskærme. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige, med hvide kronblade. Frugterne er kuglerunde, til let sammentrykte bæræbler, der er 1-1,5 cm i diameter og har lysende, rødt skind. Rodsystemet er fladt med flere højtliggende hovedrødder og talrige siderødder. De planter, der forhandles i Danmark er oftest podet på almindelig røn, hvis rodsystem de så overtager.
|