Plante Info

Informationer som vi syntes er vigtig

Til Privatkunder & Erhvervskunder

VIGTIG / ADVARSEL

Husk altid, at planter der leveres med klump, Ikke må afmonteres nettet eller vævet, der er om roden, men PLANTES som leveret, med klump.

Når du har plantet, så giv det lidt vand for, at jorden rundt om planten falder godt sammen. Giv aldrig nyplantet planter gødning, de bliver bare så tørstige. Vander du for meget, får rødderne ikke ilt nok og rådner op i jorden.

________________________________________________________________________________________

Nåletræer der leveres om foråret hvor de er begyndt at springe ud, skal man passe meget på ikke at røre de nye skud under plantning. Da de ved berøring tit og ofte kan blive brune.

Er man så uheldig at der kommer en brun/rød gren på Grantræer & Fyrtræer kan man tage den brune gren, løft den op og se det skud der kommer længere inde, og klippe det af, lige før den, så vil den automatisk gro ud, og lukke hullet.

Ved Thuja, Cypress & Enebær mf. Hvis man er så uheldig at få rørt ved dem, så de får røde spidser, er skaden ikke større end at man tager ved det røde, og klipper det af med en saks i en 45 graders vinkel nedad, så dækker det hurtigt til igen.

________________________________________________________________________________________

Skal og vil du bruge gødning, hvilket vi fraråder til træer i det hele taget, (bortset fra træer du høster af såsom juletræer og pyntegrønt) så brug naturgødning, som hønsepiller eller anden organisk gødning.  

Du går ind på www.planteskoler.dk og finder de planter du ønsker.

Hvis du bruger søgefeltet i toppen og sætter tegnet % foran dit søgeord, vil der blive søgt på alt som indeholder dit søgeord, f.eks. %bøg. Skriv mindst muligt for, at begrænse søgningen.

Derefter vælger du størrelse, antal og lægger varen i din indkøbskurv, hvor du nu kan se max. pris på fragten. (som tit bliver nedsat ved fakturering).

Fortryder du dit valg, kan du slette varen eller helt tømme din indkøbskurv.



Levering af restordre.

Nogle sæsoner er det ikke muligt, at sende alle de vare du har bestilt samtidig.

Derfor har vi valgt ikke at have forudbetaling, men sender fakturaen efter levering/dellevering.

Den fragt der kommer ved dellevering, koster ikke dig ekstra.

Venligst skriv i rubrikken 'bemærkninger' hvis du IKKE ønsker eventuel restordre leveret senere.



Stauder

Bunddækkeplanter

Hos Planteskoler.dk finder du et stort udvalg, af bunddækkeplanter af høj kvalitet.

Denne type planter er ideelle til, at holde ukrudt nede i bedene, så du slipper for at bruge tid, på at luge og kan koncentrere dig om de sjovere haveopgaver.

Vælger du et stedsegrønt bunddække, opnår du endvidere, at der altid er noget grønt i haven - selv i de grå og triste efterårs- og vintermåneder.

Leveringstid på bunddækkeplanter:

Mellem 3 og 21 dage, men P9 potter leveres hele året rundt.

Forbrug pr. kvm.

Skal arealet dækkes på 1-2 år, skal der bruges 9-12 stk. p9 potter.

Emballage og levering:

P9 potter kan leveres i sorte stabelkasser, med 24/25 stk. i hver eller i papkasse, hvor de ligger ned, med 100/125 stk. i hver kasse. De vil dog komme til, at se lidt rodede ud ved levering.

Vær dog opmærksom på, at de er mere udsatte i en papkasse. 

Papkasserne koster 28,- kr. pr. stk.

Sorte stabelkasser koster 48 kr. pr. stk.

Hvis I selv har et ønske om, at vælge emballage, så tilføj dette i ordren eller ring for yderligere info. 97430088

Da alle vores planter leveres i kommission og bunddækkeplanter er noget svære, at håndtere ved en returnering, godtgøres der kun 75% af den aftalte pris.

Er der tvivlsspørgsmål om bunddækkeplanter, ring venligst til os på tlf.: 97430088. Se også "Diverse tilbehør til haven" på forsiden.


Levering af stauder er afhængig af varme/kulde i foråret.

Derfor er det ikke muligt, at sige det præcise leveringstidspunkt.

Det er vigtigt at planterne er potfaste før levering.


Forsendelse af stauder: I vækstperioden hvor stauder gror hver dag, bliver de større og større, mange gange kan en staude gro 5-10 cm. i døgnet, her kan vi have problemer med forsendelse, og vi er nødt til at klippe dem ned, for at de kan sendes i vækstperioden, til den angivende fragt der kommer frem i ordren. Alternativet er at de sendes, i åbne kasser hvor der kan stå 24 stk. i en kasse á 46 kr. og fragt for 1-2 kasser koster 398 kr.  4 kasser og derover koster 699 kr. Er du i tvivl så ring 97430088.

 

Vælger du ikke særskilt fragt, kan staudeplanter komme til at se gule og triste ud ved leveringen, da de ikke har fået lys i deres vækstperiode i de dage, som transporten nu tager. Problemet løser sig når de bliver plantet ud og får lys igen, men der kan i de varme perioder gå 2-4 uger før de er helt optimale igen.

 

Uden for vækstperioden er der ingen problemer. Vækstperioden for stauder er typisk fra midten af april, til slutningen af august.

 



Vi sælger planter til engrospriser døgnet rundt. både til Private og til Erhverv. 


Bemærk at faktura sendt på mail, kan ende i din spam. 


Erhvervmæssige og private bestillinger kan IKKE afbestilles, medmindre der foreligger en SKRIFTELIG gensidig aftale.


Vi tager forbehold for udsolgte varer, men har vi mulighed for det, tilbyder vi alternative varer.


Hvis der ikke er pris på en vare, så er den midlertidig udsolgt.

Men den kan godt bestilles til levering, når den kommer på lager igen.

Kontakt os evt. på 9743 0088.


Tænk grønt: og spar den dyre benzin og evt. leje af trailer.

Hos os finder du nemt de planter du søger og undgår derved, at bruge en masse tid på at lede hos havecentrene.

Bestil nemt og bekvemt på din pc, og find samtidig en masse nyttige informationer, om de planter du bestiller.

Vi kan sælge planter billigt, fordi vi har optimeret vores struktur ved, at fjerne fordyrende omkostninger, derfor er det ikke muligt selv, at afhente varer på vores lagre/kølehuse. Har I behov for råd og vejledning, er I altid velkommen til at ringe på tlf.: 9743 0088 eller sende os en mail til: mail@planteskoler.dk.


Leverings tid.

Den kan svinge meget hen over året og efter de senere år, hvor efteråret ikke rigtig kom i henhold til vores kalender, kan vi ikke flytte planterne på forsvarlig vis, hvis vi skal varetage planternes tav og derved til glæde for vores kunder.

Normalt siger vi, at leveringstiden er 3-21 dage fra bestillingen. Men efter 2021, hvor træerne groede helt hen til først i december, før vi kunne tage dem op og sende dem på forsvarlig vis, er de 3-21 dage blevet urelevant og I vil som kunde opleve meget længere leverings tider, fra bestilling til planterne kommer frem.

Vi er også begyndt at del-leverer meget mere, da nogen planter afmodner før andre.

At vi lukker kølehuset til ca. 15.06 for barrodsplanter er ikke ensbetydende med, at vi har alle sorter frem til denne dato. Rigtig mange stedsegrønne planter stopper allerede i slutningen af maj og bestilles de efter 01.06 leveres de først, når de er klar til efteråret.

Hårde træsorter, som frugttræer og større træer over 2 meter afmodner som de sidste og kan derfor også først leveres sent. Da alt bliver presset sammen, vil mange derfor først blive leveret hen over vinteren.

Vi kunne skrive meget mere om dette, så hvis I er i tvivl, så ring på 97 43 00 88.

Vi vil helst bestemme, hvornår planterne kan flyttes, da dette er bedst for vores kunder. Så de også har den bedste overlevelse %, derfor får vi også nogle afbestillinger, da andre kan levere hurtigere, uden hensyn til planternes overlevelse.

Det er vigtigt for os, at vores kunder får så meget ud af deres arbejde med at plante og ikke hvor hurtig man kan levere ”hastværk giver lastværk” siger et gammelt ordsprog.

Svar på mail???

Når du sender os en mail, har du en forventning om et hurtig kvalificeret svar. Men på en god dag, kan vi få over 400 mail, hvilket vil kræve urealistisk mange højt kvalificerede personer til at svare. Det har vi ikke mulighed for, da der ikke er så mange med 20-30 års erfaring der søger vores opslag. Derfor er det bedst også at ringe. 

For nogle år siden åbnede vi op for, at private kunne købe til engros priser. Så hele vores system er stadig baseret på erhvervshandel, men i dag kan du som privat kunde også købe planter og tilbehør til en lavere pris.

Men skal du have læhegn, skove, parker og lignende så har vi kvalificerede fagfolk, med mange års erfaring til at hjælpe dig med at få dette sat sammen på den rigtige måde og helt uden at du betaler ekstra for dette. 


Kvaliteten af planter er meget individuel. Planter leveres i dvaleperioden og derfor uden blomster og blade, ved modtagelsen. Derfor kan billeder være misvisende i henhold til det modtagne træ/plante. (Tænk på blomsterløg).

 

Størrelser-mål og forkortelser

Frugttræer: 70/150 cm = 1-2 års træer. 125/175 cm = 2-3 års træer. 150/op cm = 2-4 års træer. Alt efter vækst år, kan det svinge med størrelsen. Vores seneste eksempel fra foråret 2021, hvor vi havde det ekstremt koldt, er mange 1 års træer kun blevet 70 cm høje. Hvilket også indvirker på de andre aldre og størrelser. Hvis størrelsen er vigtigst, fremfor alder, så skriv det i dialogboksen. Vi har en produktion i Holland, hvor 1 års træer kan være optil 2 meter høje, men de er meget tynde og kræver opbindingsstolper.

Størrelse og mål på planter: Alle barrods planter måles fra rodhals til fuld top, klumpplanter og/eller potteplanter, måles med klump og/eller potte, altså når den står oven på jorden. Toppodet træer: eks. Pil på 100 cm stamme, måles fra jorden til, hvor træet er podet og kan således godt være 150 cm. Potteplanter måles incl. potten.

Buske eller små flerstammet træer: eks. Rododendron, Syrener, Hassel og lignende, måles således, at størrelsen udgør helt op til 50 % af den angivne størrelse, hvilket dog kræver, at planten er flerstammet. (eks. 4 stængler på 30 cm, kan godt være angivet som 40/50 cm).

0/1 betyder at planten er lavet ud af stiklinger og således er et år gammel.

0/2 betyder 2 års gamle planter.

1/0 og 2/0 er 1 og 2 år på såbed.

2/1 og 2/2 er en ompriklet plante, med 2 år på såbed og 1 til 2 år på priklebed.

Størrelsen angivet 30/50 cm, skal mindst 80 % være indenfor dette mål. Ligger målene i nedadgående retning, hedder de 20/40 cm og 15/30 cm.

Et træ der er angivet til 250/300 cm høj, el. omkreds 6-8 cm. det højden der tæller og omkredsen er mindre væsentlig.

Omvendt er det angivet som 6-8 cm i omkreds og 250/300 cm høj, er det stammetykkelsen 6-8 cm, der bliver taget ud fra og solgt som. Dette kan medføre at planten er 200/225 cm eller mindre. Så er det højden, der bliver taget efter. Så skriv det i ordren, under bemærkninger.

Træer til alléer er som regel klippet op til ca. 50 % op fra bunden.

Solitær træet har grene fra bunden. 

Barrods planter i bundter á ca. 25 stk. kan svinge i antal fra 23 til 27 stk. da de er maskin optalte. og vil ikke blive betraktet som fejl.

 

HUSK, ALLE VORES BILLEDER ER EKSEMPLER PÅ PLANTER.

 

Forkortelser

 

barr = barrodet --- mk = med klump --- m/p = med potte --- p = med potte --- p9 = potten er 9 cm fra hjørne til hjørne ---2-4 l. potte = 2-4 liters potter --- s = med sidegrene fra bunden --- H = hæk planter --- hvor intet er nævnt, er det barrodes planter.