Violer, Stauder

Violer

Violplanter tilhører slægten Viola, som består af over 500 arter, herunder både vilde og forædlede former, og de er udbredt over hele den tempererede del af kloden. De mest kendte og dyrkede typer i danske haver omfatter blandt andet stedmoderblomst (Viola × wittrockiana), hornviol (Viola cornuta), martsviol (Viola odorata) og skovviol (Viola reichenbachiana). Violernes karakteristiske femdelte blomster med nederste kronblad som sporebærer er elsket for deres farverigdom, duft og romantiske udtryk. De findes i nuancer af violet, blå, hvid, gul og rosa og ofte i to- eller flerfarvede kombinationer. Nogle arter og sorter blomstrer tidligt om foråret, andre helt fra marts og ind i sommeren, og enkelte remonterer også i efteråret. Violer kan være en-, to- eller flerårige afhængigt af art og sort. Stedmoderblomster er oftest toårige, hvorimod hornvioler og martsvioler typisk er stauder, som kommer igen år efter år. Violer trives bedst i veldrænet, fugtig, humusrig jord og ynder lys til halvskygge. De er særligt glade for kølige temperaturer og trives godt i den danske forårs- og efterårssæson, mens sommerens tørke og varme kan få dem til at gå i dvale eller visne tilbage. Derfor anvendes de ofte som forårsblomster i krukker, altankasser og bede, hvor de giver tidlig farve i haven før sommerblomsterne tager over. Pleje af violer er relativt enkel, og de kræver ikke megen gødskning, men sætter pris på en let gødningstilførsel i vækstsæsonen. Jorden bør holdes let fugtig uden at være våd, og visne blomster bør fjernes løbende for at fremme ny blomstring og forhindre selvsåning, hvis man ønsker kontrolleret vækst. Mange violarter sår sig villigt selv, og det kan være ønskværdigt i naturlige eller romantiske haver, mens det i mere strukturerede haver kan være nødvendigt at begrænse spredningen. Nogle arter, særligt martsviol, breder sig desuden med udløbere og danner lave tæpper af grønne blade, som kan bruges som bunddække under buske og træer. Martsviol (Viola odorata) er kendt for sin kraftige, søde duft og anvendes også i parfumeindustrien. Den blomstrer i det tidlige forår, ofte allerede i marts, og findes i sorter som ’Queen Charlotte’, ’Königin von Schweden’ og hvide former som ’Alba’. Hornviol (Viola cornuta) har mindre, men talrige blomster og blomstrer i en længere periode. Den findes i et væld af sorter, fx ’Sorbet’-serien og ’Twix’ med lav, tæt vækst og stærke farver. Stedmoderblomsten, som er en krydsning mellem flere arter, har de største blomster og bruges mest som toårig forårsbebuder i krukker og bede, hvor den findes i et utal af farver og mønstre. Violer er også insektvenlige og tiltrækker bier, sommerfugle og andre bestøvere tidligt på året. I køkkenhaven kan de bruges både som spiselige blomster til pynt og i salater, og især Viola odorata har anvendelse i både madlavning og urtemedicin. Blomsterne kan kandiseres, bruges i kager eller laves til sirup. De er generelt ikke giftige og udgør derfor en god mulighed for haver, hvor børn og kæledyr færdes. Violer klarer vinteren forskelligt afhængig af art og sort. Martsviol og hornviol er relativt vinterhårdføre, især hvis de vokser i beskyttede, veldrænede forhold, mens de store blomstrende stedmoderblomster typisk plantes om efteråret for blomstring i foråret og fjernes, når sommeren tager over. I kolde vintre med barfrost kan et let dække af granris hjælpe de flerårige sorter med at overvintre. Alt i alt er violer alsidige og elskelige planter, som passer både til krukker, stenbede, skovhaver, romantiske haver og naturlige beplantninger. De er nemme at dyrke, fås i mange farver og former og kan indgå i haven fra tidligt forår til sent efterår. Deres kombination af skønhed, duft, nytteværdi og enkelhed gør dem til en klassiker i enhver nordisk have.