Tilbud Rhododendron, Rhododendron


Rhododendron løber med opmærksomheden, når den folder sig ud i et hav af rosa, lilla eller hvide blomster. Der findes både lave, krybende og meterhøje sorter, og blander du tidlige og sene sorter, kan du få blomstring fra sidst i marts helt til september.
Rosa, lyserøde, lilla og hvide farver fylder haven i de tidlige sommermåneder, når rhododendronbuskene blomstrer. Når sommeren for alvor begynder, er rododendron færdig med at blomstre. Til gengæld er den busk, der står tilbage, grøn både efterår og vinter.

Rhododendron, findes i mange arter og underarter med et hav af sorter. Deres overdådige blomstring strækker sig typisk over tre-fire uger i maj-juni, enkelte sorter kan blomstre en ekstra gang i september. Efter blomstringen begynder nyvæksten af knopper og blade på den stedsegrønne busk. Rododendron findes i alle størrelser, lige fra de lave, krybende sorter til de meterhøje, storblomstrende buske.

Azalea hører til rododendronslægten og er opdelt i løvfældende azalea, også kaldet haveazalea, Pentanthera, og japansk azalea, Tsutsui, hvoraf mange dufter helt vidunderligt. De løvfældende sorter får smukke, gyldne og røde blade om efteråret, inden de taber dem. De japanske er delvist stedsegrønne og beholder en del af løvet gennem vinteren.

De farverige rhododendron har de bedste forudsætninger, hvis de er plantet i et surbundsbed, hvor jorden er sur – det vil sige, at jorden skal haven en lav pH-værdi mellem 4,0-6,5. Rhododendron er nemlig en surbundsplante, hvilket betyder, at bladene bliver gullige, hvis jorden har en for høj pH-værdi – i værste tilfælde kan buske gå helt ud, hvis jorden er for basisk. Hvis du skal anlægge et surbundsbed, skal du lægge et lag spagnum ud i bedet. Laget skal være mellem 35 og 50 centimeter afhængig af, hvor stor rhododendronen er.

Rhododendron får den største blomstring og tætteste vækst med en lys placering, gerne i skiftevis sol og skygge. Rododendron kan dog også klare sig på nordvendte placeringer, men blomstringen bliver mindre og væksten mere ranglet. De fleste azaleaer vil gerne have mere sol. Oftest gælder, at jo større blade planten har, jo mere skygge kan den tåle.

Rododendron og azalea trives bedst i en kemisk sur jord med en pH-værdi på mellem 4,5 og 5,5. De højtliggende rødder skal kunne iltes og ikke soppe i vand, så jorden skal være luftig og veldrænet. Almindelig havejord har som regel en pH-værdi på mellem 7 og 7,5, så havejorden skal gøres mere sur.

Vi anbefaler 300 L Rhododendronjord til 10 stks planter.

NYTTIG INFO: Varer på denne side indgår i rabatgruppen 'Rhododendron'.

Køb minimum 10 varer i denne rabatgruppe og vi giver dig 16% rabat.