Primula , Stauder

Primula

Primula, også kaldet kodriver, er en stor og farverig slægt i nøgleblomstfamilien (Primulaceae), som rummer mere end 400 arter af stauder og flerårige urter. Navnet Primula stammer fra latin og betyder "den første", hvilket henviser til plantens tidlige blomstring. Mange primulaarter er blandt de første, der blomstrer om foråret, og de har længe været populære i både formelle haver, skovbryn, staudebede og alpine beplantninger. Primula er kendt for sine intense farver, sin mangfoldighed i form og størrelse, og for at være en vigtig nektarkilde for tidlige insekter. Sorter og arter: Slægten spænder vidt fra lave, tæppedannende arter til højere og mere oprette planter. De mest dyrkede primula i danske haver omfatter: Primula vulgaris – den almindelige kodriver eller engelsk primula, lavtvoksende med gule, creme eller lilla blomster. Findes i mange forædlede farveformer. Primula veris – den vilde kodriver, hjemmehørende i Danmark, med gule, nikkende blomster i klaser. Vigtig for biodiversitet. Primula elatior – hulkravet kodriver, lignende veris men med lysere, mere opret blomst. Primula denticulata – kugleprimula, kendt for sine tætte kugleformede blomsterstande i pink, lilla, blå eller hvid. Primula japonica – etageprimula, kraftig vækst og opret stængel med blomster i lag, egnet til fugtige skovbede. Primula auricula – bjergprimula, ofte dyrket i potter og alpine haver, findes i et væld af farver og blomsterformer. Primula sieboldii – japansk primula, yndefulde flade blomster med indskårne kronblade, trives i halvskygge og fugtig jord. Primula x polyantha – haveprimula, hybridform med et væld af farver, ofte solgt som forårsbebudere i potter og bede. Plantning: Primula trives bedst i fugtig, men veldrænet jord med rigeligt humus. De fleste arter foretrækker halvskygge, som man finder under løvfældende træer eller i nordvendte bede. Enkelte arter, som auricula, tåler mere sol, hvis jorden er veldrænet. Plantetidspunktet er bedst i det tidlige forår eller i sensommeren, hvor planterne har gode betingelser for at etablere sig. Plant med en afstand på cirka 20–30 cm, afhængig af artens vækstform. Foråret er en god tid at købe eller opdele primula, som let lader sig formere ved deling. Det gøres bedst lige efter blomstring, hvor planten hurtigt kan danne nye rødder. Pleje: Primula kræver jævn fugtighed i vækstsæsonen, og man bør sikre, at jorden aldrig tørrer helt ud – især i foråret, hvor knopperne dannes. Tør jord resulterer i få eller ingen blomster. Vand ved rodzonen og undgå at væde bladene for at forhindre svampesygdomme. Mange primulaer drager fordel af en årlig topdressing med kompost eller velomsat gødning, som forbedrer jordstrukturen og tilfører næring. Undgå dog kraftig gødning, da det kan give rigelig bladmasse og færre blomster. Efter blomstring kan man med fordel fjerne visne blomsterstilke for at fremme ny vækst og forhindre selvsåning, medmindre man ønsker, at planterne skal sprede sig. Deling af tætte tuer anbefales hvert 2.–3. år for at forynge planterne og opretholde blomstringsvillighed. Det gøres bedst i foråret eller det tidlige efterår. Primula er generelt hårdfør i Danmark, men arter med sart løv, som auricula, bør overvintres i potter i et koldt, men frostfrit drivhus, især i fugtige vintre. Planterne er sjældent hårdt ramt af skadedyr, men snegle kan være et problem i fugtige omgivelser, især omkring de lave arter. Anvendelse i haven: Primula egner sig fremragende til forårsbede, woodland-haver, skovbryn, krukker, alpine stenbede og fugtige lavninger. De kan plantes i grupper for at skabe tæpper af farve, især i kombination med løgplanter som narcisser og scilla, eller skyggetålende stauder som bregner, hosta og lungeurt. Mange primulaarter er også velegnede til at skabe et naturligt udtryk i vildere haver med høj biodiversitet. Samlet set er primula en alsidig og uundværlig planteslægt i den tempererede have, der med sin tidlige blomstring, farverigdom og tilpasningsevne giver liv, lys og struktur til haven fra den tidlige forårstid.