Soløje, Stauder

Soløje

Soløje er en fælles betegnelse for planter i slægten Helianthemum, som tilhører katostfamilien (Cistaceae). Slægten rummer omkring 100 arter, hvoraf mange stammer fra Europa, Nordafrika og det vestlige Asien. På dansk kaldes planten ofte også klippesoløje eller soløjetræ, afhængigt af art og kontekst. Det er lave, buskagtige og tæppedannende stauder eller dværgbuske, som er særligt værdsat i haver for deres lange blomstringsperiode, farverige blomster og evne til at dække jorden. De bruges hyppigt i stenbede, på tørre skråninger, i forgrunden af staudebede og i tørre, solrige haver. Planten er stedsegrøn eller halvstedsegrøn og har små, grågrønne, filtede blade, som er med til at mindske fordampningen og gøre planten særligt tørketålende. Soløje trives bedst i fuld sol og i veldrænet, let og gerne kalkholdig jord. Den tåler ikke stående vand, og det er vigtigt at undgå kompakt eller tung lerjord, der holder på fugten. Hvis jorden er for tung, bør man iblande sand, grus eller småsten for at sikre god afvanding. Planten er ekstremt tørketålende, når den først er etableret, og kræver sjældent vanding, bortset fra i meget lange tørkeperioder. Overvanding kan føre til råd og svampesygdomme i rodhalsen. Soløje er desuden hårdfør i store dele af Danmark, især hvis den plantes på et veldrænet sted, hvor jorden ikke bliver vandmættet om vinteren. Den klarer sig bedst i kystnære områder og på lune voksepladser. Beskæring af soløje foretages typisk efter blomstring, som finder sted fra maj til juli, afhængigt af sort og vejrforhold. Man kan klippe planterne let tilbage for at bevare en kompakt vækstform og stimulere ny vækst. For hård beskæring bør undgås, da gamle grene ikke nødvendigvis skyder igen. Generelt kræver planten meget lidt vedligeholdelse og ingen gødning, da næringsrig jord faktisk kan give en løs, ranglet vækst og færre blomster. Formering kan ske ved frø, stiklinger eller deling. Frøformering kræver ofte en kuldeperiode (stratificering) for at spire, hvilket kan efterlignes ved at så i potter om efteråret eller opbevare frøene i køleskab før forspiring. Stiklingeformering er den nemmeste og mest sikre metode. Man tager halvmodne stiklinger sidst på sommeren og sætter dem i let fugtig, veldrænet jord, hvor de slår rod over nogle uger. Deling kan ske tidligt forår, men da planten har en busket vækstform, kan deling være vanskelig for ældre eksemplarer. Blandt sygdomme og skadedyr ses sjældent alvorlige problemer, men i tung jord eller ved dårlig dræning kan planten angribes af rod- eller stængelråd. Bladlus kan i sjældne tilfælde forekomme, men giver sjældent anledning til behandling. Da planten generelt trives bedst under tørre forhold, er det vigtigste plejetiltag at sikre sol og dræn. Der findes mange sorter og hybrider af soløje, både vildtvoksende arter og kulturformer, især fra arten Helianthemum nummularium, som er den mest udbredte i haver. Den har naturligt gule blomster, men gennem forædling findes den nu i et bredt spektrum af farver, herunder rosa, rød, abrikos, orange og hvid. Populære sorter inkluderer 'Ben Hope' (mørkrosa med gult øje), 'Wisley Pink' (lyserosa), 'The Bride' (hvid), 'Henfield Brilliant' (rødorange), 'Amy Baring' (laksefarvet), 'Raspberry Ripple' (lyserød og hvid marmoreret) og 'Fire Dragon' (dybrød). De fleste sorter er lave og brede i væksten, typisk 10-30 cm høje og med en udbredelse på op til 60 cm. De egner sig til at dække jorden i solrige bede, til kantplantning eller som bunddække i tørre skråninger. Soløje har også en økologisk værdi, idet blomsterne tiltrækker bier og andre insekter. Blomsterne er dog kortlivede – hver enkelt blomst holder kun én dag – men da planten sætter mange blomster i træk, fremstår den blomstrende i flere uger i løbet af sommeren. Den kræver minimal indsats fra haveejeren og er et godt valg til haver, hvor man ønsker et naturligt, tørketålende og insektvenligt element. Den er desuden velegnet til grus- og stenbede, da den med sit sølvgrå løv og tætte vækstform skaber en smuk kontrast til mørkere eller mere frodige planter. Soløje kan bruges som kantplante eller i samspil med lavendel, timian, stenurt og andre tørketålende arter, hvor den med sin flor lette blomstring og krybende vækst skaber variation og farvespil i bede og haver, hvor vand og næring er knappe ressourcer.