Pudeasters , Stauder

Pudeasters

Pudeasters, eller Aster dumosus-gruppen, er kompakte, lavtvoksende stauder, som tilhører kurvblomstfamilien (Asteraceae). De er blandt sensommerens og efterårets vigtigste farvegivere i haven, hvor de blomstrer i tætte, kuppelformede tuer dækket af små margerit-lignende blomster i blå, lilla, rosa eller hvide nuancer. Navnet "pudeaster" henviser til den lave, pudeagtige vækstform, som gør dem særligt velegnede som forgrund i staudebede, i stenbede, som kantplanter og i krukker. Pudeasters er populære for deres sene blomstring, der forlænger havesæsonen og samtidig tiltrækker et væld af bier og sommerfugle, som søger efter nektar på denne tid af året. Sorter og arter: Pudeasters er ofte sorter af Symphyotrichum dumosum (tidligere Aster dumosus) eller hybrider mellem denne og nært beslægtede arter som S. novi-belgii. De avles primært for deres lave, tætte vækst og rige blomstring. Blandt populære sorter finder man: ‘Prof. Anton Kippenberg’ – en af de mest udbredte sorter, med lysviolette blomster og kompakt vækst (25–30 cm høj). Meget blomstringsvillig og hårdfør. ‘Blaue Lagune’ – klar blålig-lilla farve og tæt vækst, god til kantplantning. ‘Kristina’ – hvidblomstrende pudeaster med gult centrum, op til 30 cm høj, lyser op i sensommerbedet. ‘Apollo’ – lav, hvidblomstrende og meget tæt i væksten, ideel i forgrunden af bede. ‘Jenny’ – stærkt rosa blomster og opret, men stadig pudeformet vækst. God kontrast til lilla og blå sorter. ‘Silberblaukissen’ – lys lavendelblå nuance og meget fin til samplantning med sølv- og gråt løv som lavendel eller lammeøre. De fleste pudeasters blomstrer i august–oktober, og med lidt variation i sorterne kan man få en lang sammenhængende blomstring. Plantning: Pudeasters trives bedst i fuld sol og i en veldrænet, næringsrig havejord. De tolererer let skygge, men blomstrer mest og bedst i sol. Jord med tendens til vinterfugt bør forbedres med kompost, sand eller grus for at undgå rod- og stængelråd. Pudeasters plantes bedst i forår eller sensommer, så planterne får etableret sig før blomstringssæsonen. De bør plantes med ca. 30 cm afstand, så de kan danne tætte tuer uden at kvæle hinanden. I staudebede fungerer de godt foran højere stauder som solhat, floks eller høstanemoner, og deres pudeform giver en rolig, strukturerende bund i beplantningen. Pleje: Pudeasters er relativt nøjsomme og nemme at holde. De har dog en tendens til at blive tætte og trætte med alderen, og det anbefales derfor at dele og forynge dem hvert 3.–4. år i det tidlige forår. Det forbedrer både blomstring og sundhed. De bør vandes regelmæssigt i tørre perioder, især i den første vækstsæson og under knopdannelse, men tåler kortvarig tørke. Overvanding og dårlig dræning bør undgås. En topdressing med kompost i foråret styrker planten og øger blomstringsmængden. Visne blomster kan klippes af for at forlænge blomstringen, men det er ikke nødvendigt. Efter sæsonen kan man klippe planterne ned til jorden i sen efterår eller lade dem stå vinteren over som beskyttelse mod frost og som skjul for småinsekter. Sygdomme og skadedyr: Pudeasters kan være tilbøjelige til meldug, især i fugtige somre eller hvis de står for tæt. God luftcirkulation, sol og ikke for meget gødning mindsker risikoen. Sorter med større modstandsdygtighed vælges ofte til offentlige beplantninger. Snegle er sjældent et problem for pudeasters, men bladlus kan forekomme. Anvendelse i haven: Pudeasters er perfekte til lave kanter, stenbede, gravsteder, krukker og som tæppe i forgrunden af staudebede. De kan plantes i grupper for maksimal effekt, og de fungerer godt som farvekontrast til gulbladede eller gråbladede planter. I naturprægede haver kombineres de med græsser og sensommerstauder, mens de i formelle bede giver struktur og rytme. Deres sene blomstring gør dem uundværlige i efterårshaven, og de udgør en vigtig nektarkilde, når meget andet er afblomstret. Pudeasters er desuden glimrende snitblomster, og med deres langtidsholdbare blomster og enkle form er de populære både i buketter og i tørring. Alt i alt er pudeasters en trofast, lav vedligeholdelsesplante, der bringer farve, struktur og liv til haven i en tid, hvor mange andre blomster er på retur. Deres tætte vækst, langvarige blomstring og beskedne krav gør dem til et ideelt valg for både begyndere og erfarne haveejere.