Raketblomst, Stauder

Raketblomst

Raketblomst, også kaldet raket eller Hesperis matronalis, er en charmerende og duftende to- eller flerårig plante, der tilhører korsblomstfamilien (Brassicaceae). Den kaldes også natviol eller damestrå på dansk, og på engelsk kendes den som "dame's rocket". Den er hjemmehørende i Europa og Asien, men er i dag udbredt som prydplante i store dele af verden, især i naturnære haver og vilde blomsterbede. Dens karakteristiske, let løst byggede blomsterstande i hvide, lilla og rosa nuancer og dens kraftige, søde duft – især om aftenen – gør den til en yndling blandt insekter, sommerfugle og haveejere med sans for det romantiske og vilde udtryk. Botanik og vækst: Raketblomst kan nå en højde på 60–100 cm og danner i første år en roset af aflange, savtakkede blade, som i andet år udvikler en opret blomsterstand, der blomstrer fra maj til juli. Den er toårig i naturen, men i haven kan den ofte opføre sig som en kortlivet staude, især hvis den får lov at frøså sig frit. De firekronede blomster sidder samlet i endestillede klaser, og duften er særlig kraftig i de sene eftermiddagstimer og i skumringen. Sorter: Der findes både frøægte arter og forædlede sorter. De mest almindelige farver er lilla, lyslilla og hvid, men sorter med forskellige nuancer og fyldte blomster findes også: Hesperis matronalis 'Alba' – helhvid, meget elegant og velegnet til måneskinsbed eller sammen med mørkere planter som purpur kongelys og mørk storkenæb. Hesperis matronalis 'Purple' – klassisk lilla variant, meget almindelig og naturlig i udtryk. Hesperis matronalis ‘Rosea’ – rosa blomster, som skaber blødere kontraster i blandede bede. Hesperis matronalis ‘Flore Pleno’ – fyldte blomster, især i hvid eller lilla, sjældnere i handelen, men eftertragtet for sit præg af cottage garden. Plantning: Raketblomst trives bedst i sol til halvskygge og i en almindelig, veldrænet havejord med god fugtighed. Den er nøjsom, men blomstrer mest og bedst, hvis jorden er rig på humus. Den er meget nem at dyrke fra frø, som sås direkte på voksestedet fra maj til juli. Frøplanter vil som regel blomstre året efter. Hvis man ønsker kontinuerlig blomstring år efter år, kan man lade nogle planter frøså sig frit, eller man kan så nye frø hvert år. De unge planter bør udtyndes, så der er mindst 30 cm mellem dem. De etablerede planter kræver ikke meget plads, men blomsterne kommer bedst til sin ret i grupper. Pleje: Raketblomst kræver kun minimal pleje, men følgende tiltag kan forbedre dens udtryk og holdbarhed: Fjern visne blomsterstande, hvis du ønsker at forhindre selvsåning og forlænge blomstringen. Tillad dog nogle at gå i frø, hvis du vil have nye planter næste år. Giv et lag kompost om foråret for at give næring og bevare fugt. Vand kun i tørre perioder – planten er ellers tørketålende. Planten er forholdsvis kortlivet, men dens villighed til at så sig selv gør, at den ofte optræder som en del af havens naturlige cyklus. Den passer godt i naturnære, uformelle bede, i skovbryn, langs hegn eller som del af en vild blomstereng. Skadedyr og sygdomme: Raketblomst er sjældent plaget af alvorlige sygdomme, men som medlem af korsblomstfamilien kan den tiltrække jordlopper, kålsommerfuglelarver og lejlighedsvis meldug i fugtige somre. Det er dog sjældent noget problem i en blandet beplantning. Dens sunde og stærke vækst gør den til en god plante for begyndere. Anvendelse og kombinationer: Raketblomst gør sig godt i blomsterenge, naturhaver og i halvvilde hjørner, hvor den kan vokse sammen med digitalis, akeleje, valmuer og storkenæb. Den fungerer også fint i staudebede som baggrund for lavere planter, og dens duft gør den attraktiv i områder nær opholdssteder, terrasser og stier. Den er desuden fremragende som snitblomst og kan holde længe i vase, især hvis man fjerner de nederste blade. Blomstringen, duften og den enkle struktur gør den til en værdifuld plante i forårens og sommerens overgangsperiode i haven. Alt i alt er raketblomst en yndefuld og nem plante, der med sin vilje til selvsåning, sin blomsterduft og sin romantiske karakter gør sig godt i både traditionelle og vilde haveformer. Den kræver lidt, men giver meget – både for øjet, næsen og insekterne.