Snepude, Stauder

Snepude

Snepude, med det botaniske navn Aubrieta deltoidea, er en lavtvoksende, stedsegrøn staude, som især er populær i stenbede, skråninger, murkanter og som kantplante i solrige haver. Den tilhører korsblomstfamilien (Brassicaceae) og stammer oprindeligt fra Sydøsteuropa og Lilleasien. Snepude er kendt for sine tætte, pudeformede vækster og sine talrige blomster, som dækker planterne som et levende tæppe i foråret. Navnet snepude henviser til netop denne vækstform og blomstringens massive, pudelignende karakter. Snepude blomstrer typisk i april og maj, afhængigt af vejr og placering. Blomsterne er små, ofte firetallige og kommer i nuancer af lilla, violet, blå, rosa eller hvid, afhængigt af sorten. Blomstringen er meget rig og varer flere uger, især hvis planten står i fuld sol. I løbet af blomstringen dækker blomsterne fuldstændig bladene og skaber et intenst farvetæppe, som tiltrækker bier og sommerfugle. Væksten er lav og krybende, med plantens skud, der spreder sig fladt ud over jorden. Bladene er små, grågrønne og let hårede, og planten danner tætte, pudeagtige tuer, som er stedsegrønne, selv om farven kan blegne lidt i vinterhalvåret. Snepude breder sig langsomt og danner tætte tæpper, som undertrykker ukrudt og holder jorden på plads, hvilket gør den ideel til at plante mellem sten, i stenmure og på solrige skråninger. Snepude trives bedst i fuld sol og i veldrænet, sandet til gruset jord. Den tåler en vis tørke og trives ikke i fugtig, tung eller vandlidende jord, som kan føre til råd og dårlig vækst. Jordens pH bør helst være neutral til let kalkholdig, og man bør undgå sur jord, som planten ikke bryder sig om. Til gengæld klarer den sig udmærket i mager jord og har ikke behov for særlig næringsrig jord for at trives. Plantning bør ske i forår eller sensommer, så planten kan nå at etablere sig før den hårde vinter eller tørre sommer. Der plantes med en afstand på 25–30 cm, afhængigt af sortens vækstkraft og ønsket dække. Ved plantning er det en fordel at tilsætte grus eller sand til jorden for at forbedre dræn og undgå vintervåd jord omkring rødderne. Snepude egner sig særlig godt til højbede, stenpartier, murkanter, og som kantplante langs stier, hvor dens pudeform kommer til sin ret. Plejen af snepude er minimal, men visse tiltag kan forlænge blomstring og holde planten tæt og pæn. Umiddelbart efter blomstringen bør man klippe planten let tilbage, både for at fjerne visne blomster og for at forhindre planten i at blive ranglet og hul i midten. Tilbageskæring fremmer kompakt vækst og ny skuddannelse. Hvis man ikke klipper den tilbage, har planten tendens til at blive tynd i midten med alderen, og det pynter ikke i det ellers pæne dække. Gødskning er sjældent nødvendig. For kraftig gødning, især kvælstofrig gødning, kan give løs vækst med færre blomster. Hvis jorden er meget næringsfattig, kan man tilføre lidt kompost eller en afbalanceret organisk gødning i det tidlige forår, men det skal gøres med måde. Overgødskning resulterer oftest i mange blade og få blomster. Vanding er kun nødvendig ved etablering og i lange tørkeperioder. Når planten er veletableret, klarer den sig fint i tør jord, især hvis den står i sol. Vand aldrig fra oven under blomstringen, da det kan få blomsterne til at rådne hurtigere og forkorte blomstringstiden. Undgå også at vande om vinteren, hvor overskydende fugt kan skade rødderne. Snepude er generelt en sund og sygdomsresistent plante. Det største problem opstår ved dårlig dræning, hvor rødderne risikerer at rådne, og planterne visner fra midten. Dette ses især om vinteren eller i meget våde somre. Den bedste måde at forebygge dette på er ved at plante i veldrænet jord, gerne hævet over omgivende terræn, og ved at undgå skyggefulde, fugtige placeringer. Svampeangreb og meldug ses meget sjældent. Snegle kan undertiden gnave i nyvækst, men det er sjældent et alvorligt problem. Formering sker lettest ved deling eller stiklinger. Efter nogle år kan man dele ældre tuer om foråret eller i sensommeren og genplante dem på nye steder. Det er en effektiv måde at forynge planten på, samtidig med at man får nye planter. Stiklinger tages bedst efter blomstring, hvor man klipper ikke-blomstrende sideskud og stikker dem i let, fugtig jord i halvskygge, indtil de har dannet rødder. Frøformering er også muligt, men det tager længere tid og resulterer ikke nødvendigvis i sorter, der ligner moderplanten. Der findes mange sorter af snepude, som varierer i blomsterfarve, højde og vækstvillighed. Eksempler inkluderer ‘Cascade Purple’, ‘Blaumeise’, ‘Red Carpet’, og ‘Kitte’ – alle med forskellige nuancer af blå, lilla og rosa. Disse sorter egner sig særligt godt til sammensætning i stenbede, hvor de kan skabe flotte kontraster mod sten og grus. Snepude er en uundværlig plante i den solrige have, hvor man ønsker en lav, tæt og blomstrende bund, som kræver minimal pasning. Den egner sig ikke til skyggefulde eller fugtige steder, men hvor forholdene er i orden, vil den yde rig blomstring år efter år og danne et stabilt, dekorativt element i haven. Med tiden danner den et næsten uigennemtrængeligt tæppe af grønne blade og vil blomstre hvert forår med et farvespil, der står stærkt mod det endnu spæde forårsgrønne. Det gør snepude til en af de bedste valg til stenbede og tørre solpladser i haven.