Parasolblad, Stauder

Parasolblad

Parasolblad, på latin Astilboides tabularis, er en usædvanlig og karakterfuld staude fra Østasien, især Nordkina og Korea, som er nært beslægtet med Rodgersia og ofte forveksles med denne. Den tilhører stenbrækfamilien (Saxifragaceae) og kendetegnes først og fremmest ved sine enormt store, næsten runde blade, der kan måle op mod 60–90 cm i diameter og som bæres på lange, kraftige stilke – ofte midt på bladet, hvilket giver et tydeligt parasolagtigt udtryk. Plantens imponerende bladværk giver en dramatisk, næsten tropisk effekt i skyggefulde haver og woodland-lignende beplantninger. Væksten er langsom, men stabil og kraftig, og planten danner med tiden store tuer eller klumper. Den blomstrer i juni–juli med lette, hvide blomsterstande på høje stængler, som løfter sig over løvet. Blomstringen er ikke det primære prydpunkt, og mange vælger at fjerne blomsterstænglerne for at fokusere på løvet. Parasolblad er løvfældende og dør ned om vinteren, men kommer igen med ny energi i foråret. Placering og plantning: Parasolblad kræver en fugtig, næringsrig og veldrænet jord i halvskygge til skygge. Den er særlig velegnet til beplantninger ved damme, skovbryn, store skyggebede eller som strukturplante i frodige staudebede. Den tåler ikke udtørring, især ikke i varme somre, og jorden bør derfor holdes konstant fugtig uden at være våd. I tør skygge under store træer kan den mistrives, med hæmmet vækst og mindre blade som resultat. I forbindelse med plantning er det en fordel at forbedre jorden med rigelig kompost, blade og anden organisk materiale, som kan hjælpe med at holde på fugten og sikre langsigtet næringsrigdom. Pleje: Parasolblad er en relativt nøjsom plante, når den først er etableret. Den kræver dog regelmæssig vanding i tørre perioder, især i de første par år efter plantning. En årlig topdressing med kompost i foråret styrker væksten og forbedrer jordens struktur. Planten breder sig langsomt via korte jordstængler, men er ikke invasiv. Om efteråret visner bladene ned og kan med fordel klippes væk og komposteres. Den har ikke brug for deling ofte, men kan deles hvert 4.–5. år om foråret, hvis den bliver for stor eller trænger til fornyelse. Parasolblad er generelt fri for sygdomme og skadedyr, men snegle kan i fugtige somre angribe de unge skud. Vinteropbevaring og hårdførhed: Astilboides tabularis er hårdfør i hele Danmark (hårdførhedszoner 5–7) og kræver ingen særlig vinterdækning, så længe jorden ikke står våd om vinteren. I krukke bør den vinterbeskyttes, da rodklumpen ellers kan tage skade af frost. Nedvisnet løv kan bruges som naturligt vinterdække. Kombination med andre planter: Den harmonerer godt med andre skyggeelskende og storbladede stauder som f.eks. hosta, bregner, skovvalmue (Meconopsis), storkenæb (Geranium phaeum), bregner og prydgræsser. Den fungerer som solitær strukturplante i blandede bede og giver kontrast til finere løv og oprette blomsterstande. På grund af sin størrelse skal man tage højde for tilstrækkelig plads, især i mindre haver. Sorter og forædling: Der findes i praksis kun én art under navnet parasolblad – Astilboides tabularis – og ingen kendte navnesorter er i almindelig handel. Eventuelle variationer i størrelse og vækst skyldes ofte dyrkningsforhold og mikroklima snarere end genetiske forskelle. I planteskoler kan planten sommetider forveksles med Rodgersia podophylla eller Rodgersia aesculifolia, som også har store, dekorative blade og lignende vækstvilkår, men disse har mere hånd- eller fingerdelte blade og ofte rødlig blomstring. Sammenfatning: Parasolblad er en imponerende staude med næsten skulpturel effekt, velegnet til fugtig skygge og woodlandlignende haver, hvor den med sine gigantiske, skiveformede blade skaber struktur, ro og frodighed. Den kræver fugt, næring og læ for udtørrende vind og sol, men belønner med et dramatisk udtryk og minimal pasning. Velegnet til både naturhaver og mere formelle skyggebede, hvor dens eksotiske udseende kan fremhæves og give haven karakter og variation.