Rude, Stauder

Rude

Rude, kendt botanisk som Ruta graveolens, er en flerårig halvbusk med stærkt aromatiske, blågrønne blade og små, gulgrønne blomster. Den hører til rue-familien (Rutaceae), og har været dyrket siden oldtiden både som lægeplante, krydderurt og prydplante. Rude er hjemmehørende i Sydeuropa og Vestasien, men dyrkes i hele Europa, også i Danmark, hvor den er hårdfør og nem at holde. Plantens navn stammer fra græsk og latin og har gennem historien været forbundet med alt fra magi og medicin til afskrækkelse af onde ånder. Rude har en bitter, gennemtrængende duft og smag, som nogle finder behagelig og andre meget afskyelig. Det er en urt, der i dag hovedsageligt dyrkes for sin skønhed og historie snarere end som krydderurt, da den i større mængder er let giftig og kan virke hudirriterende, især i sollys. Sorter Rude findes i nogle få dyrkede sorter og nærtstående arter, som kan anvendes i haven: Ruta graveolens: Den klassiske lægerude eller vinrude. Blågrønt løv og gule blomster i juni–juli. Ofte 50–80 cm høj. Anvendes både som pryd og i tidligere tiders apotekerhaver. Ruta graveolens 'Jackman's Blue': En lavere og mere kompakt sort med særlig dekorativt, blågråt løv. Velegnet til kantplantning eller stenbed. Ruta chalepensis: En sydlandsk art med større blomster og kraftigere vækst. Mindre hårdfør end den klassiske rude og bruges primært i varmere klimaer. Plantning Rude trives bedst i fuld sol og veldrænet, kalkrig jord. Den foretrækker tørre til let fugtige forhold og klarer sig godt i mager jord. Den tåler tørke, varme og blæst og er ideel til naturprægede haver, krydderurtebede, stenhaver eller som lav kantplante. På trods af sin sydlandske oprindelse er den hårdfør i Danmark, især hvis jorden er veldrænet. Plantning foretages bedst i forår eller sensommer. Sørg for at give god afstand mellem planterne, typisk 30–40 cm, da rude kan brede sig i en busket form. Ved plantning i krukker skal man anvende en grusblandet, næringsfattig jord og sikre drænhuller. Pleje Rude er en nøjsom plante, som kræver minimal pleje: Vanding: Den har et lavt vandbehov og bør kun vandes i længere tørkeperioder. Overvanding og vandlidende jord kan føre til rodråd. Gødning: Gødning er sjældent nødvendig. En smule kompost i foråret er tilstrækkeligt, men pas på med kvælstofrig gødning, som kan gøre planten ranglet. Beskæring: Rude tåler beskæring godt og bør klippes let tilbage efter blomstring for at holde formen kompakt og stimulere ny vækst. Undgå dog at beskære helt ned i gammelt træ. Overvintring: Vinterdækning er sjældent nødvendig, men i kolde egne kan man beskytte planten med lidt granris for at mindske frostskader, især i barfrostperioder. Hudbeskyttelse: Ved håndtering af rude i sollys bør man bære handsker, da saften kan forårsage lysfølsomhed og hudirritation – en tilstand kendt som fytodermatitis. Rude formeres let ved frø, som sås i foråret, eller ved stiklinger i sommermånederne. Den kan også deles, men det gøres bedst i det tidlige forår. Rude har få problemer med skadedyr og sygdomme og er generelt meget robust. Den skarpe duft virker frastødende på hjorte, kaniner og visse insekter og blev tidligere brugt som et naturligt middel mod lopper og lus i husholdningen. Alt i alt er rude en historisk, aromatisk og karakterfuld plante, der med sin særprægede duft og dekorative løv tilfører haven en næsten antik atmosfære. Selvom den ikke længere spiller en stor rolle i køkkenet, har den stadig stor værdi som pryd- og kulturplante.