Vortemælk, Stauder

Vortemælk

Vortemælk, på latin Euphorbia, er en meget stor og varieret planteslægt med over 2000 arter, som spænder fra sukkulenter og urteagtige stauder til buske og små træer. Det, de har til fælles, er deres karakteristiske mælkesaft, som er hvid og kan være hudirriterende eller giftig ved kontakt eller indtagelse. Navnet vortemælk kommer fra den folkelige brug af saften mod vorter, selvom det i dag frarådes på grund af risikoen for hudskader. Vortemælk er en af de mest alsidige haveplanter og findes i mange former, højder og farver, og de anvendes både i staudebede, stenbede, krukker, som bunddække og i mere strukturelle, arkitektoniske beplantninger. Planterne er kendt for deres specielle blomsterstande, som teknisk set ikke er egentlige blomster, men en struktur kaldet en cyathium, hvor de små blomster sidder omgivet af farvede højblade, ofte i gult, limegrønt eller rødt. Denne konstruktion gør blomstringen meget karakteristisk og iøjnefaldende, og mange arter blomstrer længe, ofte fra foråret og langt ind i sommeren. Løvet spiller også en stor rolle i deres dekorative værdi, da mange arter har flotte blågrønne, rødlige eller brogede blade og interessante vækstformer. Plejen af vortemælk afhænger af arten, men de fleste arter trives bedst i veldrænet jord, gerne sandblandet og næringsfattig, og i fuld sol til let skygge. Mange af de haveegnede staudetyper er meget tørketålende og passer derfor godt til tørre skråninger, stenbede og grusagtige områder. De har ikke behov for særlig gødning, da for kraftig næring kan føre til ranglet vækst og nedsat blomstring. Vortemælk sætter stor pris på god dræning, især om vinteren, hvor stillestående vand kan få rødderne til at rådne. Vanding er generelt kun nødvendigt ved etablering eller i længere tørkeperioder. Beskæring foretages normalt efter blomstring, hvor visne stængler klippes tilbage, og det kan også være nødvendigt at udtynde ældre planter for at fremme ny vækst. Ved beskæring skal man altid bruge handsker og undgå kontakt med plantesaften, som kan give alvorlig hudirritation. Nogle af de mest populære sorter og arter i danske haver inkluderer Euphorbia polychroma, gul vortemælk, som er en lav tueformet staude med citrongule blomsterstande om foråret og efterfølgende rødlig høstfarve. Euphorbia amygdaloides 'Purpurea', også kaldet mandelbladet vortemælk, er en skyggetålende variant med purpurfarvede blade og limegrønne blomsterstande i foråret og er særligt egnet som bunddække under buske og træer. Euphorbia characias 'Wulfenii' er en af de mest iøjnefaldende arter, der danner store, buskede planter med oprette stængler, blågrønt løv og store gulgrønne blomsterstande om foråret. Denne art er delvist stedsegrøn og skal helst stå i læ og veldrænet jord, da den er mere følsom over for frost og vinterfugt end de andre. En populær sort af denne er ’Humpty Dumpty’, som har en mere kompakt vækstform. Sukkulentarter som Euphorbia myrsinites, med blågrønne, spiralformede skud og gule blomster, er ideelle til stenbede og tørre partier. De tåler fuld sol og meget lidt vand og er ekstremt robuste og selvsående. Der findes også et væld af eksotiske arter, som dyrkes som potteplanter eller i vinterhaver, såsom Euphorbia trigona og Euphorbia milii (Kristi tornekrone), som kræver varme og frostfri forhold. Vortemælk er generelt ikke særligt plaget af sygdomme eller skadedyr, hvilket gør den til en robust og pålidelig haveplante. Dog skal man være opmærksom på, at nogle arter kan blive meget selvsående og brede sig hurtigt, særligt Euphorbia cyparissias, den tæppedannende, aggressive art med fine nåleformede blade og en tendens til at invadere bede. Det kan dog begrænses med kantafgrænsning eller målrettet opgravning. Vortemælk kan bruges effektivt sammen med prydgræsser, lavendel, roser, staudesalvie og mange tørketålende planter i samplantninger, og deres særlige tekstur og farver skaber kontrast og dybde i beplantningen. De fleste vortemælk-planter er fuldt hårdføre i Danmark, især staudetyperne, men de mere eksotiske og stedsegrønne typer kræver en lun placering, veldrænet jord og beskyttelse mod vinterfugt og hård frost. I kolde vintre kan det være en fordel at dække følsomme arter med granris eller fiberdug. Alt i alt er vortemælk en meget alsidig og arkitektonisk plante, som kan bruges på mange måder i haven, og med den rette placering og minimal pleje vil den give mange års glæde med sine usædvanlige blomster, dekorative løv og robuste karakter.