Lippia citriodora, bedre kendt som citrontagetes, citrontagetesurt, eller oftest jernurt på dansk, men præcist betegnet som citronsmagende jernurt eller citrontagetesjernurt, er en løvfældende, aromatisk busk, som tilhører verbena-familien, Verbenaceae. På engelsk kendes planten som "lemon verbena". Dens botaniske navn er Lippia citriodora, men den er også tidligere klassificeret som Aloysia citriodora, og det navn bruges stadig hyppigt i mange botaniske og kulinariske sammenhænge.
Planten stammer oprindeligt fra Sydamerika, nærmere bestemt Chile, Argentina og Peru, hvor den har været anvendt traditionelt både som krydderurt og lægeplante. Den blev introduceret i Europa i det 17. århundrede af spanske opdagelsesrejsende og blev hurtigt populær i klosterhaver og blandt urtelæger for sin kraftige citrenduft og medicinske egenskaber.
Udseende og vækstforhold
Lippia citriodora er en busk, der i varme klimaer kan blive op til 2-3 meter høj, men i nordligere egne som Danmark holdes den som regel som en potteplante, da den ikke tåler frost. Den har smalle, lancetformede blade, der er lysegrønne og stærkt aromatiske. Når man gnider bladene mellem fingrene, frigives en intens duft af citron, som skyldes de æteriske olier, især citral og limonen.
Planten blomstrer typisk sent på sommeren og i det tidlige efterår med små, lyseviolette til hvide blomster samlet i aksformede stande. Blomsterne er ikke særligt iøjnefaldende, men tiltrækker bier og andre bestøvende insekter.
Krydderurt og anvendelse i mad
Som krydderurt er Lippia citriodora mest kendt for sin anvendelse i te. Tørrede eller friske blade bruges til at brygge en aromatisk urtete med en ren, blød og ikke-syrlig citronsmag. Den kan drikkes alene eller blandes med andre urter som mynte, kamille eller lavendel.
Udover te bruges bladene også til at give smag i desserter, sorbeter, kompotter, frugtsalater og sirupper. Den kan også bruges som aromatisk tilsætning i fiskeretter, marinader, dressinger og koldpressede olier. I moderne gastronomi bruges den også til at infusere fløder, eddiker og alkoholiske drikke som snaps eller gin.
Medicinsk og aromaterapeutisk anvendelse
Lippia citriodora har traditionelt været brugt mod fordøjelsesbesvær, oppustethed, søvnproblemer og som et mildt beroligende middel. I folkemedicin blev den anset for at have antimikrobielle, antiinflammatoriske og afslappende egenskaber. Den bruges stadig i naturmedicin og aromaterapi, især i form af te, tinkturer eller æterisk olie.
Den æteriske olie udvindes dog kun i meget små mængder og er derfor relativt dyr. Den har en frisk citrusduft og bruges i parfumer, kosmetik og aromaterapi til at skabe en opløftende og rensende stemning.
Dyrkning og pleje
Lippia citriodora kræver fuld sol og veldrænet jord. Den trives bedst i varme og beskyttede miljøer. I Danmark og andre kolde egne bør den dyrkes i krukker, så den kan tages ind om vinteren. Planten tåler ikke frost, og allerede ved temperaturer under 5 grader begynder den at tabe bladene.
Den bør beskæres regelmæssigt for at fremme en tæt vækstform og for at forhindre den i at blive ranglet. Planten kan overvintres indendørs i en kølig, men frostfri udestue, drivhus eller ved et lyst vindue. Om foråret skyder den som regel villigt igen.
Høst og opbevaring
Bladene kan høstes løbende i vækstsæsonen. De kan anvendes friske eller tørres og opbevares i lufttætte beholdere væk fra lys og fugt. Når de tørres korrekt, bevarer de en stor del af deres aroma i op til et år.
Opsummering
Lippia citriodora er en alsidig og aromatisk plante med en karakteristisk citronsmag, som gør den velegnet til både kulinarisk og medicinsk brug. Dens intense aroma, nemme anvendelse i te og madlavning, samt dens æstetiske og duftmæssige kvaliteter gør den til en populær krydderurt blandt både havefolk, kokke og urtekundige. På trods af dens tropiske oprindelse kan den sagtens dyrkes i køligere klimaer, så længe man tager hensyn til dens behov for lys, varme og frostbeskyttelse.