Coffea arabica er den mest kendte og mest udbredte art af kaffetræet, og den står for omkring 60-70 % af verdens kaffeproduktion. Det er en stedsegrøn busk eller et lille træ, der stammer fra Etiopien og har spiselige anvendelser, som primært relaterer sig til frøene – det vi kalder kaffebønner. I en spiselig sammenhæng er Coffea arabica mest kendt for sin rolle i brygget kaffe, men både bærrene, frøene og nogle af de biprodukter, der kommer fra forarbejdningen, kan faktisk indgå i fødevarer på forskellig vis.
Planten producerer røde eller lilla frugter, kaldet kaffekirsebær. Indeni disse frugter findes normalt to frø, som er de egentlige kaffebønner. Frugtkødet omkring bønnerne er sødligt og spiseligt, men det er ikke så udbredt i fødevareindustrien, fordi det let forgærer og har en kort holdbarhed. Dog anvendes det i stigende grad til fremstilling af cascara, som er en te-lignende drik lavet på tørret kaffefrugt. Cascara har en frugtagtig smag med noter af kirsebær, rosin, hibiscus og lidt teagtige undertoner og har et lavere koffeinindhold end kaffe, men dog stadig en vis stimulerende effekt.
Selve kaffebønnerne kan ikke spises rå, da de er hårde, bitre og indeholder stoffer som chlorogensyre, som kan være ubehagelige for fordøjelsen i ubehandlet form. Før bønnerne kan bruges i fødevarer, skal de gennemgå tørring og ristning. Ristning ændrer smagsprofilen drastisk og gør bønnerne aromatiske, mørke og velsmagende. Det er især den ristede version, der anvendes i fødevareindustrien – ikke kun til brygget kaffe, men også i forskellige former som kaffeekstrakt, instant kaffe, kaffeolie og malet kaffe til smagstilsætning i slik, kager, desserter, is, alkohol, energibarer og endda krydderiblandinger.
I nyere tid er der også eksperimenteret med hele kaffebønner i gastronomien, hvor de kan anvendes som smagselement i saucer eller kværnet som drys på visse typer kødretter. Kaffebønner bliver også brugt som overtrukne snacks, eksempelvis mørk chokoladeovertrukne kaffebønner, som kombinerer den bitre og aromatiske kaffe med sød chokolade og bruges som en energigivende snack.
Koffein er en af de centrale komponenter i Coffea arabica, og den er ansvarlig for plantens opkvikkende effekt. Den gennemsnitlige koffeinmængde i en arabica-bønne er lavere end i den nært beslægtede robusta-art (Coffea canephora), hvilket gør arabica-kaffe mildere og ofte mere syreholdig og kompleks i smag. Udover koffein indeholder arabica-bønner antioxidanter som polyfenoler og chlorogensyrer, som har været undersøgt for potentielle sundhedsfremmende egenskaber, herunder beskyttelse mod visse inflammatoriske tilstande, oxidativ stress og type 2-diabetes.
Kaffegrums – restproduktet efter brygning – er teknisk set stadig en spiselig biomasse, selvom det sjældent anvendes direkte. Dog eksperimenteres der med at inkorporere tørret og sterilisert kaffegrums i bagværk eller som kilde til fiber og antioxidanter i fødevarer og kosttilskud. Kaffeolie, udvundet af både ristet og grønne bønner, anvendes i nogle gourmetkøkkener og også i kosmetik. Grønne, u-ristede kaffebønner bruges desuden i fremstillingen af grøn kaffeekstrakt, som markedsføres i kosttilskudsindustrien, især i forbindelse med vægtkontrol og metabolisk støtte, men der mangler videnskabelig konsensus om effekten.
Et andet relevant aspekt i den spiselige sammenhæng er, at Coffea arabica-produkter bruges i fermenterede drikke som cold brew og kombucha-lignende kaffeinfusioner. Disse metoder har vundet popularitet i den kulinariske og ernæringsmæssige verden, fordi de ofte resulterer i en mildere syreprofil og en længerevarende smagsudvikling.
Det er vigtigt at nævne, at selvom kaffebønner og afledte produkter er spiselige og har en lang række anvendelser, bør de nydes i moderation. For meget koffeinindtag kan føre til bivirkninger som søvnløshed, nervøsitet, hjertebanken og i ekstreme tilfælde koffeinforgiftning. De fleste sundhedsmyndigheder anbefaler en øvre grænse på cirka 300-400 mg koffein per dag for voksne, hvilket svarer til ca. 3-4 kopper arabica-baseret kaffe.
Sammenfattende er Coffea arabica i spiselig sammenhæng først og fremmest kilden til en af verdens mest udbredte drikke, men også en råvare, som bruges i stigende grad til gastronomiske formål, i konfekture, fermenterede drikke, energibarer og kosmetisk-relaterede spiseprodukter. Det er frøene, der bruges mest, men frugtkødet (cascara) og selv grumset kan i visse tilfælde indgå i madlavning og funktionelle fødevarer. Forarbejdning er afgørende for at gøre disse dele spiselige og velsmagende.