Toona sinensis, også kendt som kinesisk mahogni, kinesisk cedertræ eller "chinese toon", er et løvfældende træ i mahognifamilien (Meliaceae), hjemmehørende i store dele af Østasien – særligt Kina, men også Korea, Japan, Vietnam og det nordlige Indien. Det er et træ med en lang historie i både kultur, køkken og nyttebrug, og det kombinerer en usædvanlig blanding af prydværdi, spiselighed og træproduktion. Kinesisk mahogni bliver typisk mellem 10 og 25 meter højt under gode forhold, men når ofte lavere højder i tempererede klimaer. Det har en opret vækstform med en gråbrun, let furet bark, og udvikler en åben, let og noget uregelmæssig krone, der gør det velegnet som prydtræ i parker og større haver. En af de mest markante træk ved træet er dets store, uligefinnede blade, der kan blive op til 60 cm lange. De unge blade udspringer i foråret i smukke nuancer af rødbronze og tilføjer en eksotisk præg til omgivelserne – en af grundene til, at træet også i Vesten er blevet populært i botaniske samlinger og eksotiske haver.
I løbet af forsommeren danner Toona sinensis små, cremehvide blomster i lette toppe, som tiltrækker bestøvere og bidrager til dets dekorative værdi. Blomsterne efterfølges af små kapsler, som åbner sig og frigiver vingede frø, der spredes med vinden – en effektiv tilpasning til naturlig regenerering i det vilde. Men træet er langt fra blot en botanisk kuriositet – det er også en vigtig del af det nordkinesiske køkken. I Kina kaldes de unge blade og skud for "xiangchun" (??), hvilket direkte oversættes til "duftende vårskud", og de regnes som en delikatesse – lidt i samme kategori som forårets første hvide asparges eller ramsløg i Norden. De spises blancherede, fermenterede eller letstegte og har en ganske særlig, aromatisk smag, som kan minde om en blanding af løg, hvidløg, nødder og urter – umiskendeligt karakteristisk og elsket af mange. Smagen er stærk og parfumeret, og det anbefales at tilberede bladene før brug, da de i frisk tilstand kan indeholde naturlige forbindelser, som ved større mængder og uden varmebehandling kan være let toksiske eller generende for fordøjelsen – særligt ved fermentering, hvor nitrit kan dannes.
Udover sin kulinariske anvendelse bruges Toona sinensis også i traditionel kinesisk medicin, hvor dele af planten siges at have antiinflammatoriske og fordøjelsesfremmende egenskaber. Der findes dog kun sparsom moderne forskning, og det er vigtigt at skelne mellem tradition og videnskabeligt dokumenteret effekt. Træet har desuden stor betydning som tømmertræ – heraf navnet "kinesisk mahogni". Selvom det ikke er en ægte mahogni i Swietenia-slægten, har Toona sinensis et rødbrunt, let og stabilt træ, der ligner mahogni i både farve og struktur. Det er nemt at bearbejde, modstandsdygtigt over for svamp og insekter, og bruges til møbler, snedkerarbejde, paneler og endda skibsbygning. Dets æstetiske og fysiske kvaliteter har gjort det eftertragtet i både Asien og til en vis grad i eksportmarkeder.
Dyrkningsmæssigt er kinesisk mahogni et relativt robust træ, der trives i både fugtige og lettere tørre jorde, så længe de er veldrænede. Det foretrækker en dyb, muldrig jord med god næringsstofindhold, men er ikke decideret kræsent. Det kan vokse i både fuld sol og let halvskygge, men lys fremmer væksten og bladfarvernes intensitet. Træet er hårdført til omkring USDA zone 6–7 (ned til cirka -20 °C), hvilket betyder, at det kan dyrkes i store dele af Danmark – særligt på beskyttede lokaliteter uden for udsatte kyststrækninger. I kolde og våde vintre kan unge træer dog tage skade, så det anbefales at beskytte dem i etableringsfasen. Træet har en moderat til hurtig væksthastighed, især i varme somre, og tåler beskæring godt – hvilket gør det muligt at forme det, hvis det ønskes lavere eller mere buskagtigt (f.eks. i skudproduktion til fødevarer). Det kan også dyrkes som prydtræ i store haver, parker eller institutionelle udearealer, hvor det både bidrager med æstetik og økologisk værdi.
Som en ekstra dimension er Toona sinensis også interessant i en biodiversitetskontekst, da blomsterne tiltrækker insekter, og de tætte blade giver skjul til fugle og smådyr. Det er et træ, der ikke alene kan berige madkulturen og tømrerens værksted, men også det urbane landskab og biodiversiteten i haven. Som plantevalg i moderne landskabsdesign har det potentiale til at kombinere det spiselige med det dekorative – og det er netop denne dobbelte funktionalitet, der gør træet særligt attraktivt i en tid, hvor flere søger efter "flersidige" planter til byrum og grønne anlæg.
Alt i alt er Toona sinensis en fascinerende og alsidig art, der på én gang er smuk, spiselig, nyttetræ, kulturplante og økologisk ressource. Den fortjener langt større udbredelse, også i europæiske haver og plantningsprojekter, hvor den kan bidrage med noget helt unikt: et forårsduftende, rødt løvspring, et kraftigt, rødt træ og en lang kulturhistorie fra Asiens køkkener og skove.