Ægte laurbær (Laurus nobilis) er et stedsegrønt træ eller en stor busk, der stammer fra Middelhavsområdet, hvor det har været kendt og dyrket siden oldtiden. Det tilhører laurbærfamilien (Lauraceae) og kan i naturen blive op til 15–20 meter højt, men i haver og krukker i vores klima bliver det oftest kun 2–5 meter. Planten har læderagtige, blankt mørkegrønne blade, som er elliptiske til lancetformede og 6–12 cm lange, og de er stærkt aromatiske, når man knuser dem. Om foråret, typisk i marts til maj, får laurbæren små gulgrønne blomster i klaser, og senere udvikler den små, sorte stenfrugter, som er uspiselige for mennesker. Laurbær er berømt for sin historiske og symbolske betydning – i antikkens Grækenland og Rom blev den regnet som et symbol på sejr, visdom og udødelighed, og laurbærkransen blev givet til sejrende atleter, generaler og digtere, et symbol der lever videre i betegnelsen “laureat”.
I dag er den mest kendt som krydderurt, hvor bladene – især tørrede – bruges i supper, gryderetter, marinader og saucer. De indgår i klassiske køkkentraditioner som “bouquet garni”, men bladene spises ikke direkte, da de er hårde og seje. Ud over kulinarisk brug har laurbær været anvendt medicinsk siden oldtiden; bladene og olien har traditionelt været brugt til fordøjelsen, mod luft i maven, i salver mod gigt samt i hudpleje, og de indeholder æteriske olier med milde antibakterielle og svampedræbende egenskaber. Olien fra frugterne indgår i den traditionelle Alepposæbe fra Syrien, og tørrede blade kan også bruges som naturligt mølmiddel i klædeskabe.
I haver og krukker trives ægte laurbær bedst på en solrig til halvskygget plads i veldrænet, næringsrig jord. Den tåler ikke stående vand, men vil gerne have jævn fugtighed. I Norden kan den kun klare få graders frost, så den dyrkes oftest i krukker, som sættes frostfrit om vinteren, fx i udestue, drivhus eller et køligt rum. Planten tåler beskæring godt og kan formes som busk, kugle, pyramide eller opstammet lille træ. Det er vigtigt at bemærke, at den ikke må forveksles med andre planter, som i daglig tale kaldes laurbær, fx kirsebærlaurbær (Prunus laurocerasus), der er giftig og ikke egnet til madlavning.
Alt i alt er Laurus nobilis en både smuk og nyttig plante med en rig historie, der forener prydværdi, symbolik og praktisk anvendelse i køkkenet – og med den rette pasning kan den sagtens dyrkes i Danmark, især hvis man giver den en krukke, veldrænet jord, sol og frostfri vinterhvile.