Oregano, Krydderurter

Oregano

Oregano (Origanum vulgare) er en flerårig krydderurt i læbeblomstfamilien (Lamiaceae), kendt for sin aromatiske duft, varme smag og udbredte anvendelse i madlavning, især i middelhavs- og mexicanske retter. Planten stammer fra Sydeuropa og Mellemøsten og er i dag udbredt i hele verden, både som vildtvoksende urt og som dyrket plante i haver og potter. Oregano har ry for at være en af de mest smagsintense krydderurter og anvendes tørret eller frisk i retter med tomat, kød, grøntsager og ost. Planten er en lav, bredt udbredt halvbusk, som danner tuer eller tæpper med små, ovale blade og firkantede stængler. Blomstringen sker i sensommeren, typisk juli til september, hvor planten sætter små, rosa til lilla blomster i tætte stande. Disse blomster er meget rige på nektar og tiltrækker bier, sommerfugle og andre insekter, hvilket gør oregano til en værdifuld biplante i køkkenhaven eller det vilde bed. Planten er hårdfør i Danmark, især i veldrænede forhold, men visse sorter kræver en beskyttet placering mod vinterfugt og hård frost. Ved plantning foretrækker oregano fuld sol og let, kalkrig, veldrænet jord. Den klarer sig godt i stenede eller sandede forhold og trives dårligt i tung, våd lerjord, hvor rødderne risikerer at rådne i vinterhalvåret. I krukker skal man sikre drænhuller og evt. blande pottemuld med sand eller leca for at fremme afløb. Plantning sker bedst om foråret, når jorden er opvarmet, og planten hurtigt kan etablere sig. Vanding bør ske sparsomt – oregano tåler tørke og udvikler den kraftigste aroma i let stressede vækstforhold. Plejen er minimal og består hovedsageligt i beskæring og høst. For at stimulere busket vækst kan man klippe planten kraftigt tilbage i foråret, og under sæsonen kan man løbende nippe topskud for både anvendelse og form. Hvis planten får lov til at blomstre, vil bladene ofte blive lidt mindre smagfulde, men blomstringen er vigtig for bestøvere. Efter blomstring kan man klippe planten ned for at fremme ny vækst. I efteråret kan planten dækkes med et lag granris eller blade, især i kolde og våde egne, hvor vinterfugt er den største trussel. Høst af blade og skud sker bedst lige før blomstring, hvor smagen er mest koncentreret. Oregano tørrer let ved ophængning på et lunt, skyggefuldt og luftigt sted. Der findes flere sorter og arter under navnet oregano, og smag, vækstform og hårdførhed varierer betydeligt. Den almindelige oregano (Origanum vulgare) vokser naturligt i Danmark og har en mere afdæmpet smag sammenlignet med sydlige sorter. Den kaldes også vild merian og kan bruges i madlavning, men er især god som bunddække og insektplante. Origanum vulgare subsp. hirtum, også kendt som græsk oregano, er den mest anvendte i middelhavskøkkenet og har et højt indhold af æteriske olier og kraftigere smag. Den er lidt mindre hårdfør og bør stå lunt og veldrænet, men kan overvintre med let dækning. Origanum majorana, også kaldet merian, er nært beslægtet men regnes som en selvstændig art og dyrkes oftest som enårig i Danmark, da den sjældent overlever vinteren. Dekorative sorter som ‘Compactum’, en lavtvoksende, tæt oregano med god aroma, eller ‘Aureum’, en gyldenbladet variant med mildere smag, anvendes både som krydderurt og prydplante. Der findes også sorter med sølvgrønt løv og krybende vækstform, velegnede som kantplante eller bunddække i stenbede. Oregano er en alsidig, nøjsom plante, som kræver lidt og giver meget. Den egner sig til både urtebede, krukker, højbede og mere naturlige haver, og med sine aromatiske blade, sin lange blomstring og sin evne til at tiltrække insekter er den både praktisk, smuk og økologisk værdifuld.