Persille, Krydderurter

Persille

Persille, på latin Petroselinum crispum, er en toårig krydderurt i skærmplantefamilien (Apiaceae) og en af de mest anvendte og elskede køkkenurter i både nordisk og international madlavning. Den stammer oprindeligt fra Middelhavsområdet, men har været dyrket i Nordeuropa siden middelalderen. Persille dyrkes for sine aromatiske, grønne blade og findes i hovedsagen i to former: kruspersille og bredbladet persille. En tredje variant, rodpersille, dyrkes primært for sin kraftige, hvide pælerod, som minder om pastinak i smag og anvendelse. Persille er toårig, hvilket betyder, at den i første år danner en roset af blade og i andet år blomstrer og sætter frø, hvorefter den dør. I køkkenhaven dyrkes den typisk som etårig, da bladkvaliteten falder kraftigt efter blomstring. Planten trives i sol til halvskygge og foretrækker en dyb, muldrig, veldrænet og næringsrig jord med en neutral til svagt basisk pH. Persille er relativt kuldetålende og kan overvintre milde vintre, men vokser kun ved temperaturer over ca. 5 grader. Såning og plantning Persille kan sås direkte på voksestedet fra april til juni, når jorden er min. 8–10 grader varm. Frøene spirer langsomt – ofte først efter 3–4 uger – da de indeholder naturlige spirehæmmere. For at fremme spiring kan frøene lægges i lunkent vand i 24 timer inden såning. Sås i riller med 1–2 cm dybde og med 20–30 cm afstand mellem rækkerne. Udtynd til 5–10 cm mellem planterne. Man kan også forkultivere i bakker indendørs i marts og udplante i maj. Persille er ikke glad for at blive flyttet, så brug helst potter eller briketter. Pleje Persille har et moderat gødningsbehov, men reagerer godt på en kompostberiget jord og evt. en svag kvælstoftilførsel midt på sommeren. Den skal holdes jævnt fugtig, især under spiringen og i tørre perioder. Ukrudt bør fjernes løbende, da unge planter ellers kvæles. Efterhånden som planten vokser, kan man høste løbende ved at klippe de yderste blade ved basis, hvilket fremmer ny vækst. Hvis den får lov til at blomstre i andet år, tiltrækker blomsterne bestøvere, men bladene bliver grove og bitre. Persille kan angribes af gulerodsfluen, særligt hvis den dyrkes nær gulerødder, samt af bladlus og meldug. Plantning i let brise eller overdækning med insektnet kan mindske problemer. Den kan også få gule blade ved næringsmangel eller ved for våd jord. Overvintring Persille kan overvintre på friland i milde vintre, særligt hvis den dækkes med halm, granris eller fiberdug. Alternativt kan man grave en plante op i efteråret og sætte den i potte til indendørs brug vinteren over, men væksten er langsom uden supplerende lys. Et lille koldt drivhus eller mistbænk kan også forlænge høstsæsonen betragteligt. Sorter Der findes en række navngivne sorter med forskellige egenskaber: – Kruspersille (Petroselinum crispum var. crispum): Tæt kruset, dekorativ og mild i smagen. Velegnet til pynt og salater. Populære sorter er fx ‘Moss Curled’ og ‘Afrodite’, som har kompakt vækst og god holdbarhed. – Bredbladet persille (Petroselinum crispum var. neapolitanum): Også kaldet italiensk persille. Har glatte, flade blade og en kraftigere smag end kruspersille. Foretrækkes ofte i varme retter. Sorter som ‘Gigante d’Italia’ og ‘Lisette’ er populære for deres store blade og aromatiske kvalitet. – Rodpersille (Petroselinum crispum var. tuberosum): Dyrkes for sin spiselige pælerod, men bladene kan også bruges som krydderurt. Roden høstes i efteråret og kan opbevares som gulerødder. Sorter inkluderer ‘Hamburg’ og ‘Halblange’. Dyrkning i krukker Persille egner sig fint til krukker, altankasser og køkkenborde. Brug en stor potte med god dræning og næringsrig pottemuld. Vand jævnligt og klip bladene ofte for at holde planten i vækst. Ved indendørs dyrkning om vinteren kræver den ekstra lys og køligere temperaturer for at trives. Sammenfatning Persille er en alsidig og uundværlig krydderurt, som trives under danske forhold og er let at dyrke med lidt tålmodighed. Den fås i flere smagsvarianter og former – kruset, glat og rodformet – og har en lang høstsæson, hvis man sår i flere hold. Den kræver fugt og næring, men er ellers hårdfør og nøjsom. Den er særligt nyttig i selvforsynende køkkenhaver og fungerer både som krydderi, prydplante og biplante i økologiske sammenplantninger.