Skærmsølvblad. Klosterfruens syltetøjsbusk. Elaeagnus multiflora. Læhegnsplanter, Haveplanter

En syltetøjsbusk er en løvfældende busk, som på dansk ofte henviser til planten Elaeagnus umbellata, der også kaldes klosterfruens syltetøjsbusk eller skærmsølvblad. Busken bliver typisk omkring 2-4 meter høj og er kendt for sine sølvgrå blade og små, diskrete blomster, der springer ud i foråret. Senere på året udvikler den mange små røde bær med små sølvfarvede prikker. Disse bær er spiselige og har en sød-syrlig smag, som gør dem velegnede til forskellige former for forarbejdning i køkkenet. Navnet syltetøjsbusk kommer netop af, at bærrene traditionelt er blevet brugt til at lave syltetøj, marmelade, gelé og saft. Historisk set har busken blandt andet været dyrket i klosterhaver og større husholdninger, hvor man udnyttede dens rige bærproduktion til konservering af frugt, og derfor opstod navnet klosterfruens syltetøjsbusk. Ud over bærrene er planten også populær i haver og læhegn, fordi den er meget hårdfør, kan klare sig i relativt mager jord og tåler både vind og tørke godt. Samtidig er den værdifuld for insekter, da blomsterne giver nektar, og bærrene kan også være føde for fugle. Navnet syltetøjsbusk beskriver altså ikke en særlig type busk i botanisk forstand, men er et folkeligt navn, der henviser til dens anvendelse og de velsmagende bær, som gennem tiden har gjort den populær i haver og til husholdningens syltning.