Røn, Læhegn - Løvtræer

Røn kendes under det latinske navn Sorbus og er en slægt med 100-200 arter af små træer og buske, der både er ideelle som haveplante, læhegn og allétræ. Røn er en alsidig slægt, der også kan inddeles i flere mindre underslægter, men som både rummer høje træer og mindre beplantninger. Fælles er, at røn har små frugter, der stemmer overens med, at slægten hører hjemme i kernefrugtgruppen, latinsk Maloideae. Bærrene er oftest røde, men der findes også både hvide, gule og grønne rønnebær. Rønne-blomster er 5-tallige og enten hvide eller lyserøde, med mange støvdragere. Bladene er enten hele, med groft takket rand eller uligefinnede, med takkede rande på småbladene. Et godt valg til haver, alléer og parkanlæg.

Røn, botanisk Sorbus aucuparia, også kendt som almindelig røn eller rønnebærtræ, er et løvfældende, hjemmehørende træ i Danmark og store dele af Europa og Asien. Det er kendt for sin yndefulde vækst, sine smukt fjersnitdelte blade, hvide blomster i maj og karakteristiske klaser af orangerøde bær, der modner i sensommeren. Røn er en del af rosenfamilien (Rosaceae) og har gennem historien haft både praktisk og symbolsk betydning – som lægeplante, værn mod onde ånder og foder for fugle. Den er et af de mest elskede småtræer i nordeuropæiske haver, parker og levende hegn. Træet vokser op til 10–15 meter højt, men findes også i dværgformer og søjleformer. Det tåler både vind og kulde og er dermed velegnet i udsatte og kystnære områder. Bærrene er bitre og let giftige rå, men anvendes i marmelade, snaps og gelé efter tilberedning. Sorter Der findes et bredt udvalg af sorter og nærtstående arter i slægten Sorbus, både af dekorativ og praktisk betydning: Sorbus aucuparia: Den almindelige røn, med orange-røde bær og hvide blomster. Robust og hjemmehørende. 'Edulis': En frugtbar sort med mindre bitre bær, som bedre egner sig til madlavning. 'Fastigiata': Søjleformet vækst, egnet til små haver og alléer. 'Sunshine': Med gule bær og gyldne høstfarver – særlig dekorativ. 'Black Hawk': Sjælden sort med næsten sorte bær og rødligt løv. Sorbus intermedia (svejtsisk røn, også kaldet svensk røn): Mere kraftigt, bredt træ med læderagtige blade og orangerøde bær. Krydsning mellem almindelig røn og tjørn – almindeligt i bymiljøer. Sorbus aria (melrøn): Har hele blade og hvide bær – meget tørketålende. Sorbus torminalis (tarmvridrøn): En sjælden art med kløvede blade og brune frugter, som er spiselige efter frost. Plantning Røn trives bedst i fuld sol til halvskygge og på veldrænet, næringsrig, ikke alt for tung jord. Den er ikke kræsen med jordtypen og klarer sig godt både i sur og kalkrig jord, men den bryder sig ikke om stående vand eller ekstrem tørke. Træet har et dybt rodsystem og tåler derfor tørke bedre end mange andre småtræer, når det først er etableret. Plantning bør ske om efteråret eller det tidlige forår. Grav et plantehul mindst dobbelt så stort som rodklumpen, og løs jorden godt i bunden. Tilsæt gerne kompost eller velomsat gødning. Vand grundigt efter plantning og hold jorden fugtig de første sæsoner. Røn er velegnet både som solitært træ, i læhegn, små lunde eller som en del af en biodiversitetshave. Den tiltrækker mange fuglearter og insekter, og bærklaserne bliver siddende langt ind i vinteren, hvilket øger den dekorative værdi. Pleje Røn er generelt en meget let og robust træart, men der er alligevel nogle vedligeholdelsespunkter at være opmærksom på: Vanding: Nyplantede træer skal vandes jævnligt de første 1–2 år. Etablerede træer kræver sjældent vanding. Gødning: Røn kræver som regel ikke gødning, men i udpint jord kan man give et tyndt lag kompost om foråret. Beskæring: Minimal beskæring er nødvendig, men døde eller skævtvoksende grene kan fjernes i løbet af vinteren. Søjleformede sorter skal formes forsigtigt, hvis de skal bevare deres opretstående vækst. Sygdomme og skadedyr: Røn kan angribes af tjørnebladplet, æblevikler og rønnebærmøl, især i tørre somre. Disse skader er oftest kosmetiske og har sjældent større betydning for træets sundhed. Rodskud: Almindelig røn kan sætte rodskud, som bør fjernes, hvis man ønsker at bevare en ren stamme eller en solitær form. Røn trives godt i selskab med andre hjemmehørende arter og indgår naturligt i skovbryn, krat og fuglevenlige beplantninger. Den er også populær i naturhaver og permakultur, da den med sine bær og blomster understøtter en rig biodiversitet. Alt i alt er røn et smukt, nøjsomt og nyttigt træ, som giver glæde næsten hele året: fra forårets blomstring over sommerens lette løv og sensommerens frugter til de spektakulære høstfarver og vinternes bærklaser. Den kræver lidt, men giver meget, og med sine mange sorter og arter er den en alsidig løsning til både villahaver og større grønne anlæg.