Historiske roser, Roser

Historiske roser. Emballage: Planterne pakkes altid i vådsæk á 43,- kr.

Historiske roser, også kaldet gammeldags roser, er sorter, der eksisterede før indførelsen af moderne roser omkring midten af 1800-tallet, især før lanceringen af hybrider som 'La France' i 1867, som markerer starten på de moderne te-hybrider. Historiske roser værdsættes for deres duft, blomsterform, hårdførhed og romantiske udtryk. De findes i mange varianter og kategorier, som hver har særlige kendetegn. Sorter og grupper: De vigtigste grupper af historiske roser inkluderer: Albaroser – Disse roser er blandt de ældste og stammer fra middelalderen. De er kendt for deres duft, grågrønne løv og evne til at vokse i halvskygge. De blomstrer én gang om året, men rigt. Damascenerroser – Meget duftende roser, ofte brugt i parfumeproduktion. De blomstrer enten én gang (sommerdamascener) eller to gange (efterårsdamascener). Gallicaroser – Disse stammer fra det antikke Grækenland og Rom og blev populære i middelalderens Europa. De har ofte mørkerøde eller purpurrøde blomster og blomstrer én gang om året. De er meget hårdføre. Centifolier – Kendt som "hundredebladede roser", disse har kugleformede blomsterhoveder med mange kronblade. De er ofte afbildet i gamle malerier, f.eks. af de nederlandske mestre. Mossroser – En mutation af centifolier, kendetegnet ved moslignende belægning på stilke og blomsterknopper, som afgiver en aromatisk duft. Bourbonroser – Opstod omkring 1820 på øen Bourbon (nu Réunion). De kombinerer egenskaber fra både Damascener- og Kina-roser, og mange sorter blomstrer flere gange gennem sæsonen. Portlandroser – En overgangstype mellem gamle og moderne roser. De er remonterende (blomstrer flere gange), kompakte og meget velduftende. Noisetteroser – En gruppe fra USA og Frankrig, kendetegnet ved klatrende vækst og mange små blomster i klaser. De tåler varmere klima og blomstrer kontinuerligt. Kinaroser – Oprindeligt fra Kina, indført i Europa i 1700-tallet. Disse roser havde evnen til at blomstre kontinuerligt, hvilket var nyt for europæiske haveejere. Pleje af historiske roser: Plejen adskiller sig på nogle punkter fra moderne roser, især fordi historiske roser er mere robuste og ofte mindre modtagelige for sygdomme. Her er de vigtigste punkter: Placering: Historiske roser trives bedst i sol til let halvskygge. De fleste foretrækker mindst 5-6 timers sol om dagen. Jord: De kræver veldrænet, næringsrig jord. Roser foretrækker let sur til neutral pH-værdi. Gød gerne med kompost eller velomsat husdyrgødning om foråret. Vanding: Vand regelmæssigt, især i tørre perioder. Undgå at vande bladene for at mindske risikoen for svampesygdomme. Beskæring: Mange historiske roser blomstrer på gammelt træ, så de skal beskæres forsigtigt. En hård beskæring kan resultere i få eller ingen blomster. Fjern dødt eller krydsende træ om foråret, og form planten let. Remonterende sorter som Bourbon og Portland tåler kraftigere beskæring. Gødning: Brug organisk gødning tidligt på foråret og eventuelt en mindre dosis efter første blomstring for remonterende sorter. Sygdomme og skadedyr: Historiske roser er generelt mere modstandsdygtige, men meldug, stråleplet og rust kan stadig forekomme. God luftcirkulation og korrekt plantning er vigtige forebyggende tiltag. Fordele ved historiske roser: Ekstraordinær duft, som ofte mangler hos moderne roser Autentisk og romantisk udtryk, velegnet til historiske haver eller cottage gardens Robusthed og ofte bedre vinterhårdførhed Biodiversitet – gamle sorter er vigtige for bevarelse af genetisk variation Historiske roser er ikke kun et botanisk valg, men også et æstetisk og kulturelt. De tilfører haven en følelse af kontinuitet og forbindelse til fortidens haver, og de er et oplagt valg for dem, der ønsker noget mere end blot dekorativ blomstring. Mange sorter kan findes i specialiserede planteskoler eller hos samlere og rosenentusiaster.