Opbinding, stolper og tilbehør, Tilbehør

Opbinding, stolper og tilbehør

Opbinding med stolper, strammere og tilbehør omkring nyplantede træer er en vigtig del af etableringen, da det sikrer, at træet kan udvikle et stabilt rodsystem uden at blive væltet af vind, forstyrret af dyr eller skadet af egen vægt. Korrekt opbinding hjælper især i de første 2–3 år, indtil træets rodnet er stærkt nok til selv at holde det oprejst. Denne metode anvendes både i private haver, offentlige beplantninger og ved større landskabsprojekter, og den kræver omhyggelig planlægning og udførelse for at undgå skader på bark og vækstpunkt. Opbinding med stolper består typisk af én, to eller tre stolper, afhængig af træets størrelse og placeringens udsathed. Enkeltstolper bruges ofte ved mindre træer i læ, mens dobbelte eller trestolpede opbindinger anvendes ved større eller mere udsatte træer. Stolperne slås ned i jorden uden at perforere træets rodklump og placeres enten parallelt med træets stamme (klassisk metode) eller skråt, så de støtter fra siden (trekantopbinding eller skråopbinding). Det er vigtigt, at stolperne står solidt og ikke giver efter for vind, og de bør være af trykimprægneret træ eller egetræ for at modstå vejrliget i flere år. Mellem træ og stolpe anvendes bånd, remme eller stropper, som fastgør stammen uden at skade barken. Det anbefales at bruge materialer, der er både fleksible og holdbare, fx gummibånd, kokosreb eller specialudviklede opbindingsstropper med indbygget afstandsholder. Disse bør være brede nok til at fordele trykket og bør kontrolleres jævnligt, da træets stamme hurtigt vokser og kan blive kvalt af for stramme eller indgroede bånd. Strammere og tilbehør som justerbare spænder og beslag anvendes ofte ved større træer, hvor en præcis og justerbar spænding er nødvendig. Strammere kan være skruemekanismer eller spændebånd, som gør det muligt at tilpasse opbindingen løbende. I bynære områder og på offentlige arealer anvendes desuden ofte afspærringsmateriale, reflekser og beskyttelsesrør for at undgå skader fra fodgængere, cykler og græsslåmaskiner. Stammeskjold og gnaverbeskyttelse kan også være relevante, især i områder med harer eller mus. Opbindingen skal tilses mindst én gang om året, gerne to, og løsnes eller justeres efter behov. Når træet står stabilt af sig selv, bør opbindingen fjernes for at undgå indvoksning og svækkelse af stammen. Det sker typisk efter 2–3 år, men kraftige træer eller vindudsatte lokaliteter kan kræve længere støtteperiode. Plantningen af træet bør ske i en veldrænet, løsnet og veldækket jord med god rodkontakt, og det er afgørende, at rodhalsen (overgangen mellem stamme og rod) placeres i niveau med jordoverfladen – hverken for dybt eller for højt. En god plantegrop skal være bredere end rodklumpen og løsnet i bunden. Efter plantning vandes grundigt, og jorden trykkes fast omkring rodklumpen for at eliminere luftlommer. Vanding fortsættes regelmæssigt i de første 2–3 år, især i tørre perioder. Sorten eller arten af træ har betydning for valg af opbindingsmetode. Letløvede, fleksible træer som røn eller kirsebær kræver mindre støtte end tungtopkronede træer som eg, lind eller platan. Højstammede prydtræer eller allétræer har ofte brug for en mere robust opbinding, særligt hvis de plantes i åbne områder med vind eller i nyanlagte bymiljøer. Samlet set er korrekt opbinding et centralt element i etableringen af sunde træer. Den forhindrer skader, sikrer optimal vækst og stabilitet, og understøtter træets naturlige udvikling i de kritiske første vækstår. Valget af opbindingssystem skal afstemmes efter træets art, størrelse, placering og det lokale miljø, og løbende pleje er nødvendig for at sikre, at opbindingen støtter uden at skade.