Solsikke, Stauder

Solsikke

Solsikke (Helianthus annuus) er en enårig plante, der tilhører kurvblomstfamilien (Asteraceae), og den stammer oprindeligt fra Nordamerika. Solsikken er især kendt for sin høje vækst, store blomsterhoveder og sin evne til at vende blomsten mod solen – et fænomen kendt som heliotropisme, dog mest udpræget i knopstadiet. Den dyrkes både som prydplante, til produktion af solsikkekerner og olie samt som foderplante. Solsikker kan blive meget høje, ofte over to meter, og enkelte sorter kan nå op mod fire meter under de rette forhold. Blomsterhovedet består egentlig af tusindvis af små blomster samlet i en kurv, hvor randblomsterne er sterile og danner de karakteristiske gule kronblade, mens skiveblomsterne i midten er fertile og udvikler frø. Solsikken har en kraftig pælerod og trives bedst i veldrænet, næringsrig jord og i fuld sol. Den tåler ikke skygge og mistrives i tung lerjord med dårlig afvanding. pH-værdien i jorden bør være let sur til neutral (ca. 6,0-7,5). Såning sker normalt direkte på voksestedet i maj, når jordtemperaturen er over 10 grader. Frøene placeres i en dybde af 2-3 cm med en afstand på cirka 30-50 cm mellem planterne, afhængigt af sortens størrelse. Frøene spirer normalt inden for 7-14 dage. For at fremme en stærk og opret vækst kan man hyppe jorden let op om planten, når den er blevet 15-20 cm høj. Det er vigtigt at holde området omkring planten fri for ukrudt, især i de første vækststadier, hvor konkurrencen om næring og vand er størst. Vanding er kun nødvendigt i tørre perioder, da solsikken er relativt tørketolerant, især når den er veletableret. Dog skal jorden helst holdes jævnt fugtig under spiringen og blomstringsperioden for optimal frøsætning og blomsterudvikling. Gødning er ikke strengt nødvendig i næringsrig jord, men man kan med fordel give et balanceret gødningsmiddel (fx NPK 10-10-10) ved såning og endnu en gang midt i vækstperioden. For meget kvælstof fremmer blad- og stængelvækst på bekostning af blomstring og frøudvikling. Solsikker er forholdsvis sygdoms- og skadedyrsresistente, men kan dog angribes af bladlus, solsikkegallmyg, svampesygdomme som hvidskimmel (Sclerotinia) og rust (Puccinia helianthi). Sædskifte og god luftcirkulation omkring planterne kan reducere sygdomsrisikoen. Der findes mange sorter af solsikke, som varierer i højde, farve, blomsterstørrelse og formål. De mest almindelige kan opdeles i tre hovedkategorier: prydsorter, olieproducerende sorter og kerneproducerende sorter. Prydsorter bruges i haver og som snitblomster. Eksempler inkluderer 'Teddy Bear' (kompakt med fyldte gule blomster), 'Ms. Mars' (lilla-pink nuancer), 'Italian White' (flødefarvet), og 'Sunrich Orange' (pollenfri, ideel til buketter). Disse er ofte lavere og mere forgrenede, hvilket giver flere blomster pr. plante. Olieproducerende sorter er typisk højtydende hybrider, der har sorte frø med højt olieindhold. De dyrkes især i stor skala i landbruget. Eksempler inkluderer 'Peredovik' og forskellige F1-hybrider med betegnelser som 'P63ME03'. Disse kræver god plads og optimal næring og vand for at give det bedste udbytte. Kerneproducerende sorter anvendes især til konsum og fuglefoder. De har typisk store stribede frø, som let kan afskalles og bruges i bagning, salater eller som snack. Eksempler inkluderer 'Giganteus', som er en af de største sorter, ofte brugt både til pryd og frøproduktion, samt 'Mammoth Russian', som kan nå op til 3-4 meter og bærer store blomsterhoveder på op til 30-40 cm i diameter. Ved høst klippes blomsterhovederne af, når bagsiden er brun og frøene løsner sig let. Hovedet tørres herefter tørt og luftigt og frøene kan bankes ud eller skrabes fri. Frø til konsum skal renses og opbevares tørt og køligt, mens frø til såsæd bør udvælges fra sunde planter og opbevares i lufttæt emballage, helst under 10 grader. Solsikker kan også bruges i permakultur og som levende hegn, da de med deres store højde giver læ og skygge, tiltrækker bestøvere og kan være støtte for klatreplanter som bønner. I et økologisk kredsløb bidrager de med organisk materiale til kompost, og deres dybe rødder kan løsne jorden og forbedre jordstrukturen over tid. Sammenfattende er solsikke en alsidig, letdyrkelig plante med stor værdi både æstetisk, ernæringsmæssigt og landbrugsmæssigt, og den kan tilpasses mange typer haver og dyrkningssystemer med minimal indsats, så længe lys, plads og veldrænet jord er tilgængelige.