Slyngroser, Roser

Slyngroser

Slyngroser, også kaldet klatreroser, er en gruppe roser, der er kendetegnet ved deres lange, bueformede eller oprette skud, som egner sig til opbinding og lodret vækst. I modsætning til egentlige slyngplanter har slyngroser ikke selvklæbende eller snoende klatreorganer, så de kræver støtte og opbinding for at vokse opad. De anvendes typisk til at dække vægge, hegn, pergolaer, buer og søjler, og med den rette pleje kan de blive meget store og blomstre rigt i mange år. Slyngroser opdeles ofte i to hovedgrupper: klatreroser og ramblerroser. Klatreroser har oftest kraftige, stive grene, blomstrer enten én gang eller remonterer (dvs. blomstrer flere gange i løbet af sæsonen), og har store, typisk fyldte blomster. Ramblerroser har derimod mere fleksible og lange, bløde grene, blomstrer som regel kun én gang, men til gengæld i et overdådigt flor, og har mindre blomster i store klaser. Ramblerroser kan blive meget store og bruges ofte til at klatre op i træer eller dække store flader. Slyngroser trives bedst på en solrig placering med mindst seks timers sol om dagen. Jo mere sol de får, desto bedre bliver blomstringen og sundheden. Jorden skal være næringsrig, veldrænet og gerne en anelse leret, så den holder på fugt og næring. For at opnå det bedste resultat, bør jorden forbedres med kompost eller velomsat husdyrgødning før plantning. Roser bryder sig ikke om at stå i vandlidende jord, da det kan føre til rodråd. Plantning af slyngroser bør ske i efteråret eller det tidlige forår. Plantestedet skal forberedes grundigt ved at grave et stort hul, løsne jorden godt og blande kompost i. Rosen plantes en smule dybere, end den har stået i potten, så podestedet dækkes med et par centimeter jord. Dette giver ekstra beskyttelse og fremmer skud fra basis. Vand grundigt efter plantning, og sørg for jævn fugtighed i den første vækstsæson. Opbinding og træning er nødvendigt for at slyngroser kan udvikle sig smukt og blomstre rigt. Da de ikke kan klatre selv, skal skuddene bindes til støtter som espalier, ståltråd, stolper eller espaliergitter. Det er vigtigt at binde skuddene skråt eller næsten vandret, da dette stimulerer dannelsen af blomstrende sideskud langs hele længden af grenen. Lodrette skud vil typisk kun blomstre for enden. Brug bløde bånd eller gummisnore, som ikke skærer i barken, og kontroller regelmæssigt, at bindingerne ikke strammer. Vanding er især vigtig i tørre perioder og i etableringsfasen. Vanding skal ske grundigt, så jorden gennemvædes og rødderne stimuleres til at søge dybt. Overfladisk vanding er ikke tilstrækkeligt. Når planten er veletableret, klarer den sig oftest med naturlig nedbør, men i langvarig tørke bør der suppleres. Undgå at vande på bladene, da det kan fremme svampesygdomme. Gødskning er nødvendig for at sikre rig blomstring og sund vækst. Der gødes første gang om foråret, når væksten begynder, med en langsomt virkende rosengødning eller velomsat naturgødning. En anden gødning kan gives i begyndelsen af sommeren, især til remonterende sorter. Gød ikke efter juli, da ny vækst så kan blive frostfølsom. For meget kvælstof kan give megen bladmasse men færre blomster, så afbalanceret gødning er vigtig. Beskæring afhænger af typen af slyngrose. Klatreroser, der remonterer, beskæres om foråret, hvor døde og svage skud fjernes, og blomstrede sideskud beskæres tilbage til 2–4 knopper. Ældre grene kan fjernes helt ved basis for at fremme nye skud. Ramblerroser, der kun blomstrer én gang, beskæres lige efter blomstringen ved at fjerne blomstrede skud og forme planten. Man undgår beskæring i det tidlige forår hos engangsblomstrende roser, da blomsterknopperne dannes året før. Sygdomme og skadedyr kan være en udfordring for slyngroser, især hvis de står for tæt eller får for lidt sol. Almindelige problemer omfatter stråleplet, meldug og rust, som alle er svampesygdomme, der angriber blade og skud. De forebygges bedst ved god luftcirkulation, regelmæssig beskæring og opsamling af nedfaldne blade. Sygdomsresistente sorter og regelmæssig gødskning og vanding fremmer modstandskraft. Bladlus, især i foråret, kan bekæmpes ved at spule dem af med vand eller anvende mild sæbevand. Mariehøns og svirrefluer hjælper også naturligt med at holde lusene nede. Overvintring er sjældent et problem for etablerede slyngroser i Danmark, men nyplantede eller sarte sorter kan have gavn af lidt vinterdække. Man kan dække podestedet med jord, kompost eller blade i sen efterår. Krukker bør beskyttes eller flyttes til mere læfyldte placeringer. Vinterbeskæring bør undgås, da frosten kan skade de åbne sår. Formering af slyngroser sker oftest ved podning, men det er også muligt at tage stiklinger eller anvende aflægning. Stiklingeformering kræver tålmodighed og passende forhold med høj luftfugtighed og varme. Det er lettere at købe færdigpoddede planter, som hurtigt kommer i gang og er sortsekte. Slyngroser findes i et væld af sorter og farver, fra klassiske hvide og rosa til dybrøde, gule og abrikosfarvede. Nogle dufter kraftigt, mens andre har diskret duft eller slet ingen. Populære sorter inkluderer ‘New Dawn’, en remonterende og let parfumeret lyserød rose, ‘Flammentanz’, en kraftig rød rambler, og ‘Penny Lane’, en cremegul, remonterende sort med mild duft. Valg af sort afhænger af ønsket størrelse, blomstringstid, farve og duft samt sol- og læforhold. Slyngroser er i høj grad stemningsskabende i haven. De kan forvandle en pergola til en romantisk tunnel, skjule en kedelig mur, indramme en indgang eller skabe en levende væg. De tiltrækker bier og insekter og bidrager til havens biodiversitet. Med den rette støtte, næring, vand og beskæring kan de blive nogle af havens mest imponerende og langlivede planter.