Slyngplanter, Slyngplanter, Clematis og Kaprifolia

Slyngplanter LEVERES IKKE FRA D. 15/6 - 15/9 2024

Slyngplanter, også kaldet klatreplanter, er en alsidig gruppe planter, som benytter forskellige metoder til at vokse opad eller hen over andre strukturer såsom træer, mure, hegn, espalier eller andre planter. De bruges både æstetisk og funktionelt i haver og landskaber, da de kan skabe højde, dække grimme flader, give skygge og tiltrække insekter og fugle. Slyngplanter findes i mange former: både løvfældende og stedsegrønne, enårige og flerårige, blomstrende og grønne, samt urteagtige eller træagtige. Der findes flere hovedtyper af slyngplanter, alt efter hvordan de klatrer. Nogle planter slynger deres stængler rundt om støtter, andre bruger klatretråde (tendriller), hæfterødder eller sugekoplignende skiver, mens nogle blot læner sig op ad noget og har brug for opbinding. Eksempler på stængelslyngere er klematis og kaprifolie, mens ærteblomster og passionsblomst bruger klatretråde. Vedbend og klatrehortensia benytter hæfterødder eller skiver til at klæbe til overflader. Det er vigtigt at vælge en klatretype, der passer til det, planten skal gro op ad. Slyngplanter er ikke kun til pynt. De kan bruges til at skabe læ, skygge, rumdeling og lodrette elementer i haven. De fungerer godt mod mure, langs stakitter, på pergolaer, som afskærmning mod indkig, og i mindre haver hvor pladsen er trang. Visse arter, som blåregn og klatrevin, kan også plantes som mindre træer, hvis de formes op med en kraftig støtte. Når man skal vælge slyngplanter, bør man tage højde for lysforhold, vækstkraft, størrelse, og hvordan de klatrer. Mange slyngplanter foretrækker sol til halvskygge, men der findes også skyggetålende arter, især stedsegrønne som vedbend. Jordtypen spiller også en rolle, men mange slyngplanter er nøjsomme, så længe jorden er veldrænet og ikke konstant våd. De fleste trives i almindelig havejord, gerne tilført kompost eller velomsat gødning i foråret. Pleje af slyngplanter afhænger meget af typen, men der er nogle generelle forhold, man bør være opmærksom på. De fleste slyngplanter har godt af en beskæring én gang årligt for at kontrollere væksten og fremme blomstring eller bladudvikling. Tidspunktet varierer afhængigt af om planten blomstrer på gammelt eller nyt træ. Klematis for eksempel inddeles i tre beskæringsgrupper. Gruppe 1 blomstrer tidligt og beskæres lige efter blomstring, gruppe 2 blomstrer både forår og sensommer og beskæres let, mens gruppe 3 blomstrer sent og beskæres kraftigt i foråret. Vanding er især vigtig i etableringsfasen, og i tørre somre bør man vande grundigt, især hvis planten står op ad en husmur hvor regnvandet ikke når ned. Vanding skal ske dybt, så rødderne søger nedad og bliver robuste. Efter etablering klarer mange slyngplanter sig med minimal vanding. Gødning gives typisk i foråret og evt. igen midt på sommeren, især hvis planten har stor blomstring. Man bør dog undgå overgødskning, især med kvælstof, da det kan føre til overdreven bladvækst på bekostning af blomster. Støtte er en vigtig del af slyngplantens trivsel. En ordentlig støtte gør det muligt for planten at klatre og forme sig naturligt. For stængelslyngere er det vigtigt at have noget, de kan sno sig om, fx tråd, bambuspinde eller slanke grene. Hæfterodsplanter har brug for lodrette flader som murværk eller trævægge, men man bør være opmærksom på at nogle, som vedbend, kan beskadige facader over tid, især ældre bygninger med revner eller fugtsvaghed. Der kan også være behov for opbinding af visse typer, især dem der ikke selv klæber sig fast, fx roser eller storblomstrede klematis. Disse skal bindes med snor eller planteclips, og det er vigtigt at sikre en god fordeling af grene for at undgå sammenfiltring og dårlig luftcirkulation. Luft omkring planten mindsker risikoen for sygdomme som meldug og svamp. Slyngplanter kan være modtagelige for visse sygdomme og skadedyr, men de fleste arter er robuste. Klematis kan få visnesyge, hvor planten pludselig visner ned til jorden. Dette kræver kraftig tilbageskæring og tålmodighed, da planten ofte skyder igen fra roden. Vedbend kan få skjoldlus, og roser angribes ofte af bladlus og stråleplet. God pleje, rigeligt med luft og undgåelse af overvanding mindsker risikoen. Overvintring er sjældent et problem for hjemmehørende eller hårdføre slyngplanter. Mange tåler danske vintre uden problemer, men mere eksotiske arter som passionsblomst og blåregn kan være sarte i hård frost og bør beskyttes med fiberdug eller granris. Krukkeplanter bør flyttes til frostfri steder, eller krukken bør isoleres. Slyngplanter formeres ofte ved stiklinger, lagdeling eller frø. Stiklingeformering foregår om sommeren, hvor man tager bløde eller halvt modne skud og stikker dem i fugtig jord. Lagdeling betyder, at man bøjer en gren ned til jorden og dækker den med jord, hvor den med tiden vil danne rødder. Frøformering bruges især til enårige som ærteblomster eller klokkeranke. Nogle af de mest populære slyngplanter i Danmark er klematis, kaprifolie, vedbend, klatrevin, klatrehortensia, blåregn, roser (klatreroser), humle, passionsblomst og ærteblomst. Valget afhænger af formål, vækstkraft og klima. Klematis findes i utallige sorter og farver, og kan kombineres med andre slyngplanter for at opnå lang blomstring. Kaprifolie dufter kraftigt og tiltrækker natsommerfugle. Vedbend er stedsegrøn og god til skyggefulde steder. Klatrehortensia er langsom i starten men bliver med tiden meget kraftig og smuk. Blåregn er prangende men kræver god støtte og tålmodighed. Alt i alt er slyngplanter uundværlige i enhver have, hvor man ønsker højde, rum og liv. De er forholdsvis nemme at holde, kræver begrænset plads og giver til gengæld en stor dekorativ effekt og øget biodiversitet. Med det rette valg og pleje vil de pryde haven i mange år.