Sandtorn, Træer-Buske

Sandtorn. Hippophaë Rhamnoides er den latinske benævnelse for denne art, også kendt som sandtorn eller havtorn. Denne slægt består af mellemhøje, løvfældende buske, der kan blive mellem 3-4 meter høje og 2-3 meter i bredde. Sandtorn trives i fuld sol og vokser godt i almindelig havejord, hvor den vil være middeltvoksende, overhængende og særdeles hårdføre, enten som busk til private haver eller parker. Sandtorn har en åben, opret og stiv vækstform, hvis skud bærer talrige grentorne, hvilket giver den en karakteristisk og charmerende fremtoning. Busker er kendt fra kystområder og bærer gule eller orangerøde frugter om efteråret, der har en særpræget smag, som har vundet frem i det nordiske køkken.

Sandtorn, også kaldet havtorn, og botanisk kendt som Hippophaë rhamnoides, er en løvfældende, tornet busk i slægten Hippophaë, som hører til elæagnusfamilien (Elaeagnaceae). Den er hjemmehørende i Europa og Asien og vokser naturligt langs kystområder, klitter og skrænter, hvor den er kendt for sin ekstreme robusthed, evne til at binde sand og næringsfattig jord samt sin store økologiske værdi. I Danmark findes sandtorn vildtvoksende især i vestkystområderne, men den er også plantet som klit- og læplante, og i de senere år i stigende grad som nytteplante i haver og landskaber. Sandtorn bliver oftest 2–5 meter høj, danner tætte krat og har sølvgråt, smalt løv, som giver den et karakteristisk, næsten eksotisk udseende. Det mest iøjnefaldende er de orangerøde, syrlige bær, som modner i sensommeren og sidder tæt på grenene langt ud på vinteren. Bærrene er rige på C-vitamin, antioxidanter og olie, og anvendes i alt fra saft og sylt til kosmetik og kosttilskud. Sandtorn er særbo, hvilket vil sige, at der findes han- og hunplanter, og begge køn skal være til stede for at der dannes bær. Sorter I de seneste år er der udviklet og udbredt en række sorter af sandtorn, især i Tyskland, Rusland og Skandinavien, med fokus på større bær, færre torne og bedre smag. Nogle af de mest anvendte sorter omfatter: 'Leikora': Tysk hunplante med store, smukke bær og god udbytte. Meget populær i plantager og haver. 'Hergo': Giver mange små bær med høj syre og højt indhold af C-vitamin – velegnet til saft og marmelade. 'Frugana': Robust hunplante med stort udbytte og god bærkvalitet. En af de mest dyrkede i erhvervsmæssig sammenhæng. 'Hikul': En kompakt, hanlig bestøvningssort, som er populær pga. sin tætte vækst og dekorative løv. 'Pollmix': En almindelig hanplante med god pollenspredning – nødvendig for frugtsætning hos hunplanter. 'Askola': Tysk sort med højt olieindhold i bærrene – bruges ofte i kosttilskud. Der findes også vilde eller danske selekterede planter, men disse har ofte kraftigere torne og mindre frugtsætning, hvis ikke de udtyndes og beskæres regelmæssigt. Plantning Sandtorn trives bedst i fuld sol og i veldrænet, sandet eller gruset jord – helst kalkrig. Den tåler tørke, vind, salt og barske forhold, og er derfor ideel til kystnære haver, naturgrunde, skovbryn og som læhegn eller vildtplantning. Den danner kvælstoffikserende knolde på rødderne, hvilket betyder, at den kan vokse i meget næringsfattige jorde uden behov for gødskning. Ved plantning bør man sikre sig, at både han- og hunplanter er til stede, hvis formålet er at høste bær. En hanplante kan typisk bestøve op til 6–8 hunplanter, afhængigt af vind og afstand. Plantetidspunkt er forår eller sensommer. Sørg for god afstand – mindst 1,5 til 2 meter mellem planterne, da de med tiden breder sig kraftigt via rodskud. Pleje Sandtorn kræver minimal pleje, men udvikler sig bedst med nogle få indgreb: Vanding: Unge planter bør vandes ved tørke, men etablerede planter klarer sig fint uden vanding. Gødning: Undgå gødning – det fremmer kun unødig vegetativ vækst og kan skade kvælstoffikseringen. Beskæring: Beskæring kan foretages i det tidlige forår. Fjern døde grene, tynd ud for lys og luft og hold væksten i ave. Hunplanter kan skæres lidt tilbage hvert år for at fremme nye frugtbærende skud. Det kan også lette høst, da bærrene sidder tæt på grenene og ellers er svære at plukke. Rodskud: Planten spreder sig ivrigt ved rodskud, og disse bør fjernes regelmæssigt, hvis man ikke ønsker et tæt krat. I større anlæg kan det udnyttes til læ eller jordstabilisering. Sandtorn er sjældent plaget af sygdomme, men kan i fugtige somre få bladplet og meldug, dog uden større konsekvenser for plantens sundhed. De skarpe torne gør den uegnet tæt på stier og opholdsområder, medmindre man vælger næsten tornefri sorter. Høsten af bær kan være en udfordring – de sidder tæt og brister let. Mange vælger at klippe bærfyldte grene af og fryse dem ned, hvorefter bærrene lettere kan rystes af. Alternativt findes der specialudstyr til mekanisk høst i erhvervssammenhæng. Alt i alt er sandtorn en særdeles nyttig og smuk plante med stor værdi for både mennesker og dyreliv. Den kræver lidt, men giver meget igen i form af næringstætte bær, insektvenlige blomster og en robust, vindstærk struktur i haven. Den egner sig bedst til det åbne landskab eller store haver, hvor man kan lade den brede sig og komme til sin ret.