Solbær, Frugtbuske & bær

Solbær

Solbær, med det botaniske navn Ribes nigrum, er en løvfældende busk, som stammer fra Nordeuropa og Asien og dyrkes udbredt for sine små, sorte bær med kraftig aroma. Bærrene har et højt indhold af C-vitamin, antioxidanter og naturlige farvestoffer, og bruges både frisk, i saft, syltetøj, vin og desserter. Solbærbusken er også kendt for sin evne til at vokse godt i det nordiske klima og bliver ofte dyrket i haver og på mindre frugtplantager i Danmark. Solbærbuske bliver normalt omkring 1,2 til 1,5 meter høje og lige så brede, og de har en busket og kompakt vækstform med mange opretvoksende grene. De er flerårige og kan blive 10–15 år gamle, men for at bevare et højt udbytte og sund vækst kræver de regelmæssig fornyelse af grenstrukturen. Bladene er bredt håndfligede, lidt rynkede og udsender en karakteristisk duft, især når de gnides mellem fingrene. Blomstringen sker i april-maj med små, grønlige blomster i klaser, og bestøvningen sker primært ved hjælp af insekter som bier og humlebier. De sorte bær modner fra midten af juli og frem til starten af august, afhængigt af sort og vejrforhold. Solbær trives bedst i en solrig til let halvskygget placering, og gerne i læ for vind, da det forbedrer bestøvning og frugtsætning. Jorden bør være veldrænet, fugtbevarende og rig på organisk materiale, men ikke for tung. En let lerholdig muldjord med godt humusindhold er ideel. Planterne foretrækker en let sur til neutral pH-værdi i jorden, omkring 6–7, og tåler ikke kalkrige forhold i samme grad som f.eks. ribs. Plantning foretages bedst om efteråret, når jorden er varm og fugtig, men de kan også plantes tidligt forår. Buskene plantes med cirka 1,5 meters afstand og gerne lidt dybere end de stod i planteskolen, så nye skud lettere dannes fra basis. Ved plantning kan man med fordel klippe alle skud tilbage til 10–15 cm over jorden, hvilket stimulerer en tæt og lav forgrening. Solbær kræver jævnlig vanding, især i tørre perioder under blomstring og bærudvikling, da tørke på dette tidspunkt kan reducere udbyttet. Et lag kompost eller velomsat husdyrgødning i det tidlige forår fungerer som både gødning og fugtighedsbevarende muld. Et årligt lag organisk materiale omkring roden holder på fugten, forsyner planten med næringsstoffer og holder ukrudt nede. Solbær har et relativt højt næringsbehov, og man kan supplere med en bær- eller allround-organisk gødning i foråret. Beskæring er en vigtig del af solbærpleje og bør foretages om vinteren eller det tidlige forår, mens planten er i hvile. Solbær bærer bedst på 1–2 år gamle skud, og derfor bør man hvert år fjerne nogle af de ældste grene (over 3–4 år) helt nede ved jorden, så nye unge skud får plads og lys. Det anbefales at bevare en buskestruktur med cirka 8–12 grene i alt, fordelt over forskellige aldre. Fjern også indad-voksende og svage skud for at sikre god luftcirkulation og minimere risikoen for sygdomme. Der findes flere sorter af solbær, som varierer i bærstørrelse, smag, modningstid og modstandsdygtighed over for sygdomme. Nogle af de mest populære sorter i Danmark er ‘Titania’, som er modstandsdygtig over for solbærblæresyge og giver store, velsmagende bær, og ‘Ben Lomond’, der modner tidligt og har god vinterhårdførhed. ‘Risager’ er en dansk sort, som også er populær blandt hjemmeavlere. Sygdomme og skadedyr kan forekomme, og det vigtigste problem i solbær er solbærblæresyge, der forårsages af solbærknopgalmider. Den viser sig ved unormalt opsvulmede knopper, der ikke springer ud om foråret. Angrebne grene bør klippes væk og brændes. Sorter som ‘Titania’ og ‘Ben Hope’ er resistente og anbefales derfor til både private og erhvervsavlere. Andre sygdomme inkluderer meldug, bladplet og gråskimmel, især i fugtige somre, men god luftcirkulation og korrekt beskæring forebygger det meste. Bladlus og solbærglasvinge kan også forekomme, men skaderne er sjældent alvorlige i små haver. Formering kan ske ved stiklinger, som tages i efteråret eller det tidlige forår. Man skærer etårsskud i længder af 20–30 cm og stikker dem i jorden i læ og fugtig jord, hvor de slår rod det følgende forår. Det er en nem og billig metode til at formere eksisterende planter, især hvis man ønsker at bevare en sort. Høsten sker som regel i midt til sensommeren, afhængigt af sort og klima. Solbær modner ikke nødvendigvis alle på én gang, så der kan være brug for to eller tre høstomgange. Bærrene plukkes hele klaser ad gangen, og de kan opbevares i køleskab i op til en uge, eller fryses straks for længere holdbarhed. Bærrene bruges i saft, marmelade, grød, desserter, bagværk og også i krydrede retter og saucer, hvor deres syrlighed fungerer som god kontrast. Sammenfattende er solbær en hårdfør, vitaminrig og taknemmelig plante, som med korrekt placering, jævnlig beskæring og tilpas fugtighed kan yde stort udbytte år efter år. Den passer godt ind i både køkkenhaver og bærhaver, og dens evne til at vokse i det danske klima gør den til et oplagt valg for den selvforsynende have. Med lidt opmærksomhed på sygdomsresistens, jordforhold og beskæring, er solbær en af de mest givende og alsidige frugtbuske, man kan dyrke.