Springklap, Stauder

Springklap

Springklap er den danske betegnelse for flere planter i slægten Impatiens, især Impatiens glandulifera, også kaldet kæmpebalsamin eller himalayabalsamin. Den tilhører balsaminfamilien (Balsaminaceae) og er kendt for sin hurtige vækst, saftige stængler, store, farverige blomster og eksplosive frøkapsler, som netop har givet planten sit navn – når kapslerne modnes, springer de op ved den mindste berøring og slynger frøene vidt omkring. Planten stammer oprindeligt fra Himalaya-området, men er blevet indført til Europa som prydplante i 1800-tallet og har siden naturaliseret sig mange steder, hvor den ofte optræder som invasiv art, især i fugtige skovområder, langs vandløb, søbredder og grøftekanter. Springklapplanter er typisk etårige og trives i fugtig, næringsrig og humusholdig jord med god dræning. De foretrækker halvskygge til sol, men kan også klare skygge, dog med mindre blomstring. De vokser hurtigt og kan nå op til 2 meter i højden på en enkelt sæson, og de brede blade og tætte vækst gør, at de let udkonkurrerer andre planter, hvilket er en af grundene til, at de betragtes som problematiske i naturen. Stænglerne er hule og skøre, og hele planten har et højt vandindhold, hvilket gør den let at trække op med hånden, især i fugtig jord. Blomstringen sker fra juni til september og varierer fra rosa til lilla, men hvide og bordeaux nuancer forekommer også. Formeringen sker næsten udelukkende ved frø, da hver plante kan producere tusindvis af frø, som spredes effektivt og kan overleve vinteren i jorden. De spirer hurtigt om foråret og danner tætte bevoksninger. Den eksplosive frøspredning er meget karakteristisk og fungerer som en mekanisme til hurtig kolonisering af nye områder. På grund af sin vækstkraft og fortrængning af hjemmehørende flora er Impatiens glandulifera på invasionslister i mange europæiske lande og er underlagt bekæmpelse i flere regioner, hvor den ikke må plantes eller spredes. I haven dyrkes springklap sjældent længere bevidst, men tidligere blev den værdsat for sin dekorative værdi. Hvis man ønsker at dyrke en Impatiens-art uden invasiv risiko, findes der mange ikke-invasiv sorter inden for Impatiens walleriana (flittiglise) og Impatiens balsamina (havebalsamin), som er langt mere egnede til krukker, altaner og blomsterbede. Disse arter findes i mange farver og har ikke den samme eksplosive frøspredning. Impatiens walleriana er lavtvoksende, kompakt og særdeles populær som sommerblomst. Den trives bedst i halvskygge, gerne med fugtig, næringsrig jord, og kræver jævnlig vanding for ikke at tørre ud. Den tåler ikke frost og dyrkes derfor som etårig i Danmark, men kan overvintres frostfrit indendørs i potte. Sorter som ‘Accent’, ‘Tempo’ og ‘Super Elfin’ er blandt de mest almindelige i handelen og findes i nuancer af rød, pink, lilla, hvid og orange. Impatiens balsamina, også kendt som havebalsamin eller kamelbalsamin, er en gammel haveplante, som får oprette, sukkulente stængler og store blomster i varme farver. Den er også etårig, men spreder sig ikke voldsomt, og dens frø kan samles og sås igen næste år. Den trives i fuld sol til halvskygge og blomstrer fra juli til frost. Den tåler ikke tørke og skal vandes regelmæssigt. I forhold til pleje er fælles for de fleste Impatiens-arter, at de har lav tørketolerance, kræver næringsrig jord og reagerer hurtigt på både vandmangel og kulde. I tørre og varme perioder kan bladene hænge slapt, men de rejser sig hurtigt igen efter vanding. De foretrækker en let, porøs jord med god evne til at holde på fugt og er særligt egnede til skyggefulde steder, hvor mange andre sommerblomster ikke trives. Gødskning med en balanceret blomstergødning en gang om ugen eller hver 14. dag fremmer blomstringen og holder planterne kompakte og sunde. Det er vigtigt at understrege, at mens Impatiens walleriana og Impatiens balsamina er populære haveplanter med stor prydværdi og uden invasiv adfærd, så er Impatiens glandulifera ikke egnet til dyrkning i haver, især ikke tæt på naturområder, da den let slipper ud i det fri og danner monokulturer, som reducerer biodiversiteten. Bekæmpelse består primært i at fjerne planten før frøsætning, typisk ved at rive den op med rod og bortskaffe den som brændbart affald. Gentagen bekæmpelse over flere år er nødvendig for at udtømme frøbanken i jorden. Sammenfattende er springklap en fascinerende, men i nogle tilfælde problematisk plante, som findes i flere varianter. De invasive typer bør ikke dyrkes, mens de dekorative arter som flittiglise og havebalsamin er sikre, smukke og letdyrkede valg til skyggefulde haver og altaner. For alle Impatiens-planter gælder det, at de trives bedst med jævn fugtighed, humusrig jord, moderat gødskning og beskyttelse mod direkte sol og vind, og de belønner god pleje med lang og frodig blomstring.