Stikkelsbær, Frugtbuske & bær

Stikkelsbær

Stikkelsbær, med det botaniske navn Ribes uva-crispa, er en frugtbusk, der tilhører ribsfamilien og er nært beslægtet med solbær og ribs. Planten stammer oprindeligt fra Europa og Asien og har været dyrket i århundreder for sine spiselige bær. Stikkelsbær vokser som en løvfældende, tæt forgrenet busk, der typisk bliver mellem 1 og 1,5 meter høj og bred. De fleste sorter har tornede grene, men der findes også næsten tornfri sorter. Frugterne varierer i størrelse, farve og smag alt efter sort, og de kan være grønne, gule, røde eller næsten lilla, og med enten glat eller behåret overflade. Bærrene har en syrlig smag, men bliver mere søde, når de er fuldmodne. De egner sig godt til både frisk konsum og forarbejdning, fx i syltetøj, saft, grød og kager. Stikkelsbærbuske trives bedst i en solrig placering, men de tåler også let skygge. Dog giver de flest og sødest mulige bær, hvis de står i fuld sol. Jorden skal være næringsrig, veldrænet og fugtighedsbevarende. De foretrækker en let sur til neutral pH, omkring 6–7. Tung, våd lerjord bør forbedres med kompost eller sand, mens sandet jord bør tilføres organisk materiale for at holde på fugten. Det anbefales at plante stikkelsbær i det tidlige forår eller efteråret, hvor jorden er fugtig, og planten får tid til at etablere sig inden vækstsæsonen. Planterne skal placeres med god afstand, ca. 1,2 til 1,5 meter mellem buskene, så der er luft omkring dem, hvilket reducerer risikoen for sygdomme og gør høst lettere. Vanding er vigtigt, især i tørre perioder under blomstring og frugtsætning. Jorden bør holdes jævnt fugtig, men ikke vandmættet. Et lag organisk mulch, fx halm, græsafklip eller bark, omkring busken hjælper med at holde på fugt og reducere ukrudt. Gødskning sker bedst med kompost eller velomsat husdyrgødning i det tidlige forår, eventuelt suppleret med en langsomt virkende organisk gødning. Undgå for meget kvælstof, da det fremmer bladvækst på bekostning af frugtsætning og gør planterne mere modtagelige for sygdomme. Beskæring er vigtig for at sikre luft og lys i busken og stimulere dannelsen af frugtbærende skud. Den bedste tid at beskære er om vinteren eller det tidlige forår, før væksten starter. Man bør fjerne gamle, svage og indadgående grene, så busken åbnes i midten. De mest frugtbare skud er typisk 1–3 år gamle, så man bør hele tiden udskifte ældre grene og fremme væksten af nye. Ved opbygning af unge planter bør man koncentrere sig om at danne en åben og balanceret busk med 6–8 hovedskud. Stikkelsbær angribes ofte af sygdommen stikkelsbærdræber, en form for meldug, som danner gråhvide belægninger på blade og bær. God luftcirkulation, passende beskæring og modstandsdygtige sorter er afgørende for at begrænse angreb. Andre problemer kan være bladlus, solbærglasvinge, stikkelsbærbladhveps og i fugtige somre skimmel. For at forebygge sygdomme er det også vigtigt ikke at vande ovenfra, men direkte ved jorden, og at fjerne syge eller visne blade. Nogle sorter er særligt modstandsdygtige over for meldug, og dem bør man prioritere ved nyplantning. Stikkelsbær findes i et væld af sorter, der varierer i størrelse, farve, modstandskraft og smag. Blandt de grønne sorter er 'Invicta' en af de mest dyrkede. Den er kraftigvoksende, har store bær og god modstandsdygtighed mod meldug. 'Careless' er en ældre, engelsk sort med god smag, men mindre modstandskraft. Blandt de røde sorter er 'Hinnonmaki Rød' populær i Norden for sin vinterhårdførhed og aromatiske, sødtsyrlige bær. 'Captivator' er en næsten tornfri sort med søde, rødlige bær og moderat vækst. 'Rokula' er en ny tysk sort, der er næsten tornfri og har søde mørkerøde bær. Blandt de gule sorter er 'Hinnonmaki Gul' en meget vinterhårdfør, kompaktvoksende sort med mildt søde bær og god sygdomsresistens. Stikkelsbær kan også dyrkes opbundet som espalier eller søjle, hvilket sparer plads og letter høst og pleje. Dette kræver dog mere regelmæssig beskæring og opbinding. Planten kan også dyrkes i store krukker, forudsat at der er god dræning og tilstrækkelig vand og næring. Stikkelsbær begynder typisk at give høst 2–3 år efter plantning og kan bære godt i op til 15–20 år, hvis de passes og beskæres korrekt. Frugterne modner fra juni til august afhængigt af sort og klima. Tidlig høst giver mere syrlige bær, som egner sig til syltning, mens fuldmodne bær smager sødere og egner sig til frisk spisning. Bærrene plukkes bedst i tørvejr for at mindske risikoen for råd. Efter høst kan de opbevares i køleskab i op til en uge og fryses for længere opbevaring. Sammenfattende er stikkelsbær en hårdfør, alsidig og produktiv busk, der passer godt til det danske klima. Den giver en rigelig høst af sunde, velsmagende bær med mange anvendelsesmuligheder, og den kræver kun moderat pasning, især i form af beskæring og beskyttelse mod sygdomme. Ved valg af modstandsdygtige sorter og god placering i haven er det en frugtbusk, der belønner med høj udbytte og lang levetid.