Gasplante, Stauder

Gasplante

Dictamnus, ofte kendt som askøge eller gasplante, er en flerårig staude med en særlig botanisk og historisk tiltrækningskraft. Den latinske betegnelse er Dictamnus albus, og den hører til rutefamilien (Rutaceae), som også inkluderer citrusplanter. Planten er hjemmehørende i Sydøsteuropa, Mellemøsten og dele af Centralasien, hvor den vokser i solrige, veldrænede biotoper. Den er særlig værdsat i haver for sin smukke blomstring, sin kraftige duft og ikke mindst for det sjældne naturfænomen, hvor planten kan afgive brændbare dampe. Askøgen bliver typisk mellem 60 og 120 cm høj og har en opret, busket vækstform. Dens blade er mørkegrønne, glinsende og sammensatte, og de afgiver en citrusagtig, aromatisk duft, især i varmt vejr. Blomsterne, som kommer i maj til juli, er store, stjerneformede og farvet i nuancer af rosa til purpur med tydelige mørkere årer. Der findes også en hvid variant (Dictamnus albus var. albus), som har et mere afdæmpet og klassisk udtryk. Blomsterne sidder i oprette klaser og tiltrækker bestøvere som bier og sommerfugle, hvilket gør planten værdifuld i økologisk forstand. Det mest spektakulære og sjældne træk ved dictamnus er dens evne til at udskille flygtige æteriske olier, som i varme sommeraftener kan danne en usynlig gas omkring planten. Hvis denne gas antændes med en flamme, vil den brænde kortvarigt med et svagt blåt lys uden at skade selve planten. Dette fænomen er dog ikke konstant og kræver helt særlige klimatiske forhold for at opstå, hvilket gør det til en kuriøsitet snarere end en regelmæssig oplevelse. Dictamnus trives bedst i fuld sol og i veldrænet, kalkholdig og gerne ret mager jord. Den er relativt tørketålende, når den først er etableret, og den kræver kun minimal pleje. Det anbefales at undgå gødskning, da planten foretrækker næringsfattige forhold, og den bør stå urørt så vidt muligt, da den udvikler en kraftig pælerod, som gør den vanskelig at flytte. Når planten først er etableret, kan den blive meget langlivet og vil ofte blomstre smukkere år for år. Den egner sig godt til tørre bede, prærieagtige plantninger og naturprægede haver. Det er vigtigt at være opmærksom på, at planten indeholder fototoksiske stoffer, især furanocoumariner, som kan give hudreaktioner ved sollys efter berøring. Det er derfor tilrådeligt at bruge handsker ved beskæring eller anden tæt kontakt med planten, især i solrigt vejr. Reaktionen, som kaldes fytofotodermatitis, minder om en form for kemisk forbrænding og kan være både smertefuld og langvarig. Historisk har dictamnus været brugt i folkemedicin, bl.a. som middel mod fordøjelsesbesvær og som febersænkende middel, men i moderne tid er brugen ophørt på grund af toksiciteten. Den har dog været genstand for stor interesse blandt botanikere og havefolk siden antikken, og selv navnet refererer til den kretensiske plante "diktamnos", som blev beskrevet allerede af Hippokrates og Dioskorides, selvom der i dag er tale om forskellige arter. I danske haver kan dictamnus godt trives, særligt hvis den plantes i veldrænet jord i et solrigt, beskyttet hjørne. Det er en staude, som kræver lidt tålmodighed, da den ofte bruger et par år på at etablere sig og danne en kraftig rod. Til gengæld kan den blive en trofast og iøjnefaldende bestanddel af haven i mange årtier, og dens blomstring og duft gør den til et af de mere karakterfulde indslag i staudebedet. Hvis du ønsker inspiration til plantekombinationer, er dictamnus velegnet sammen med tørketålende arter som lavendel, salvie, storkenæb og perovskia. Disse planter deler krav til sol og veldrænet jord og skaber tilsammen en harmonisk, langblomstrende beplantning med både struktur, farve og duft.