Pagodetræ , Træer-Buske

Pagodetræ

Pagodetræ, ofte refereret til som Sophora japonica, men mere korrekt benævnt Styphnolobium japonicum, er et løvfældende træ i ærteblomstfamilien (Fabaceae), oprindeligt hjemmehørende i Kina og Korea, men kendt i Vesten som japansk pagodetræ på grund af udbredelse via Japan. Det er et smukt og dekorativt park- og allétræ, som særligt værdsættes for sin elegante kroneform, sammensatte blade, sene blomstring og modstandsdygtighed over for bymiljøer og forurening. Træet er karakteriseret ved sin brede, hvælvede krone, glatte grå til brunlige grene, og små, gullige blomster i store, let hængende toppe sidst på sommeren, oftest i august–september, hvilket er usædvanligt sent for et træ i dansk klima. Bladene er uligefinnede, sammensatte og består af 7–17 små, elliptiske småblade med let blågrøn overside og lysere underside. Om efteråret falmer bladene til gule nuancer, men løvet har sjældent en spektakulær høstfarve. Blomstringen er rig, men afhængig af alder og varme; unge træer blomstrer sjældent, og blomstring kan udeblive i kølige somre. Efter blomstring dannes karakteristiske bælgfrugter, der ligner grønne eller brune perlekæder og kan hænge på træet hele vinteren. Træet er kvælstoffikserende, hvilket betyder, at det via symbiose med bakterier kan binde luftens kvælstof og dermed forbedre jordens næringsindhold over tid. Pagodetræ trives bedst i fuld sol og i veldrænet, dybmuldet jord, men tolererer mange jordtyper, herunder lerholdig og lettere sur jord. Det tåler tørke, varme og bymiljøforurening særdeles godt og bruges derfor ofte som gade- eller parktræ i større byer og institutionelle beplantninger. Det egner sig mindre godt til små haver på grund af dets endelige størrelse, som kan nå op til 15–20 meter i højden og en tilsvarende bredde i kroneudbredelse. Træet er vindstærkt, men har relativt sprødt ved og kan få grenbrud i kraftig storm, især på udsatte steder. Plantning bør ske forår eller tidligt efterår, i en dyb plantegrube med god struktur og mulighed for afvanding. Rodhalsen skal stå i niveau med jordoverfladen, og jorden må ikke være kompakt. I de første år anbefales vanding i tørre perioder, da unge træer har behov for stabil fugt for at etablere sig. Efter 3–5 år er træet generelt nøjsomt og selvforsynende med hensyn til både vand og næring. Det er sjældent angrebet af sygdomme eller skadedyr og har derfor lavt plejebehov, hvilket gør det velegnet til offentlige beplantninger og større haver med lav vedligeholdelse. Beskæring tolereres, men bør begrænses til nødvendigt strukturarbejde i vinterhalvåret, da træet kan bløde ved forårssnit. Pagodetræet har få men bemærkelsesværdige sorter. Den mest kendte er Styphnolobium japonicum ‘Regent’, som er udvalgt for sin mere oprette, symmetriske vækst, stærke grenvinkler og hurtigere ungdomsvækst. Den er velegnet som by- og allétræ, da den danner en regelmæssig krone og har et stærkere grenbyg end arten. En anden form er Styphnolobium japonicum ‘Pendula’, som har overhængende grene og udpræget hængekronet form, egnet til solitær beplantning i parker og større haver. Hængesorten er mere sjælden og vokser langsommere, men har en markant æstetisk virkning. Pagodetræet er ikke blot dekorativt men også økologisk værdifuldt, da blomsterne tiltrækker bier og insekter i en periode, hvor mange andre træer er afblomstret. Dets evne til at binde kvælstof gør det nyttigt i permakulturelle sammenhænge, selv om det sjældent bruges i egentlig skovhavekultur. Træets langsomme startvækst kombineret med robusthed og lang levetid gør det til et ideelt valg for tålmodige haveejere eller landskabsarkitekter med fokus på fremtidig værdi. Sammenfattende er pagodetræ et storslået og lavtvedligeholdende træ med særlige dekorative og økologiske kvaliteter, velegnet til store haver, parker og byrum, hvor det med sin sene blomstring, flotte krone og elegante helhedsindtryk kan tilføre karakter og dybde til beplantningen i mange årtier.