Oksetunge, Stauder

Oksetunge

Oksetunge (Anchusa) er en staude eller toårig plante, der tilhører rubladfamilien (Boraginaceae), og som primært dyrkes for sine stærkt blå blomster og sin robuste, næsten vildtvoksende karakter. Navnet dækker over flere arter, hvoraf de mest dyrkede i haver er Anchusa azurea (stor oksetunge), Anchusa officinalis (læge-oksetunge) og Anchusa capensis (kap-oksetunge). Planten har sin oprindelse i Europa, Nordafrika og dele af Asien, hvor den vokser på tørre skråninger og enge. Den er velegnet til den naturlige have, vildtprægede beplantninger og staudebede, hvor man ønsker farveintensitet og insekttiltrækkende beplantning. Oksetunge kendetegnes ved sin oprette vækstform, ru og hårede blade og intense blomsterfarver, oftest i forskellige nuancer af blå, men enkelte sorter og arter kan have lilla eller næsten purpurfarvede blomster. Den blomstrer typisk fra maj til juli, og blomsterne er rørformede med tydelige kronflige, der sidder i klaser eller aks. Blomsterne tiltrækker bier, sommerfugle og andre bestøvere i stort antal, og planten har derfor høj værdi for biodiversiteten i haven. Plantning af oksetunge bør ske i veldrænet jord med god adgang til sol. Planten tåler tørke og trives dårligt i tung og våd jord. Derfor bør man undgå lavninger og steder med stillestående vand. Den egner sig især til grusede bede, skråninger, blomsterenge og områder med sandblandet havejord. En let gødning i foråret kan fremme blomstringen, men planten kræver generelt sparsom næring, og for kraftig gødskning kan føre til en ranglet vækst og lav blomstring. I etableringsfasen er det vigtigt at vande moderat, indtil roden har fået fat, hvorefter planten klarer sig fint uden megen pasning. Plejen er minimal, og planten er generelt hårdfør og sygdomsresistent, men kan blive tilbøjelig til selvsåning, især Anchusa officinalis, som ofte opfører sig som en toårig eller kortlivet staude. Nedklipning efter blomstring kan fremme en ny, om end mindre, blomstring senere på sommeren. Mange haveejere vælger at fjerne visne blomster for at forhindre selvsåning, men i en mere naturlig haveform kan man lade planten sprede sig frit. I kolde vintre kan unge planter fryse bort, så vinterdækning med blade eller granris kan være en fordel i udsatte områder. Blandt de mest kendte sorter og arter finder man Anchusa azurea ‘Loddon Royalist’, som er en høj sort med kraftige blå blomster og stiv opret vækst, der kan nå op til 120 cm. En anden sort er ‘Dropmore’, som har en mere kompakt vækst og kraftig blomstring. Anchusa capensis er lavere og ofte dyrket som enårig sommerblomst med blomstring allerede første år, og den findes i sorter som ‘Blue Angel’ og ‘Blue Bird’. Anchusa officinalis har historisk været brugt som lægeplante og er vildtvoksende i dele af Danmark, men kan også med fordel bruges i staudebede, hvor man ønsker en mere naturpræget beplantning. Oksetunge egner sig særligt godt til kombination med planter som røllike, salvie, perovskia, staudevalmue og prydgræsser, da den skaber farvedybde og en vild karakter i beplantningen. Samtidig sikrer den rigelig nektar til havens insekter og kan bidrage til en øget biologisk mangfoldighed, hvis man tillader lidt uformel selvsåning og naturlig foryngelse.