Snebolle, Hæk planter

Snebolle er en haveplante med sterile, hvide blomster, med grønne stænk. Hen på sæsonen forvandler de sig til sarte orange-rødlige nuancer. Blomsterne samler sig i store, runde kugler i maj/juni måned, deraf navnet snebolle. Med sin store hårdførhed, er den en nem haveplante, som ikke kræver megen pleje. Den vokser smukkest i letfugtet og næringsrig jord, med en placering i sol eller halvskygge. De matgrønne blade former sig i en bred, men luftig busk, som strækker sig 1,5-2 meter op i luften. Den kan stå alene eller i grupper og busketter uden, at den mister sin ynde.

Snebolle er en betegnelse, der dækker over flere arter og sorter i slægten Viburnum, som hører til kaprifoliefamilien. Navnet snebolle henviser især til de arter, der får kuglerunde blomsterstande, som minder om snebolde. Snebolle er populære prydbuske i haver og parker på grund af deres dekorative blomstring, frodige løv og i nogle tilfælde duft, efterårsfarve eller bær. De kan bruges som solitærbuske, i busketter, hække eller blandede beplantninger og findes i både løvfældende og stedsegrønne former. Den mest kendte og klassiske form for snebolle er Viburnum opulus ‘Roseum’, også kaldet almindelig snebolle eller gammeldags snebolle. Den får store, runde, hvide blomsterstande i maj–juni, som først er grønlige, derefter helt hvide og til sidst ofte rosa inden afblomstring. Den er løvfældende og får flotte høstfarver i orange og rød. Den blomstrer uden duft og sætter ikke bær, da blomsterne er sterile. En nært beslægtet art er Viburnum opulus i sin oprindelige, vilde form, også kaldet kvalkved, som har flade, halvskærmsformede blomsterstande med randkroner, og som sætter røde bær i sensommeren, der tiltrækker fugle. Dens blomstring er mindre iøjnefaldende men naturligt smuk og del af den nordiske flora. En anden populær snebolleart er Viburnum x bodnantense, som blomstrer usædvanligt tidligt, ofte fra december og ind i det tidlige forår, afhængigt af vejret. Den har rosa duftende blomster, som kan lyse op i vinterhaven. Den blomstrer før løvspring og har en opret, sparsom vækst. En kendt sort er ‘Dawn’. Der findes også stedsegrønne arter som Viburnum tinus, som bruges meget i krukker og milde egne af Danmark. Den blomstrer i vinter og tidligt forår og har blanke, læderagtige blade og små, hvide eller rosa blomster. Den er dog ikke fuldt hårdfør i de koldeste egne og bør stå beskyttet for vind og frost. Snebolle trives generelt bedst i sol til halvskygge. De fleste arter foretrækker en muldrig, næringsrig, let fugtig men veldrænet jord. De kan dog klare en del variation og er som regel robuste og tilpasningsdygtige. Jordens pH kan variere, men Viburnum opulus foretrækker en let kalkholdig jord, mens andre arter trives bedre i mere neutral til let sur jord. Tunge, vandlidende jorder kan give problemer, især for arter med tynde rødder. Plantning foregår bedst om efteråret eller tidligt forår. Jorden løsnes godt, og der plantes i samme dybde som planten har stået i potten. Jorden omkring trykkes til, og der vandes grundigt. Nyplantede snebollebuske bør vandes regelmæssigt i de første sæsoner indtil de er etablerede. Efterfølgende vil de fleste arter klare sig med almindelig nedbør, med mindre der opstår længere tørkeperioder. I så fald skal man vande dybt, så rødderne søger nedad og bliver stærkere. Gødskning bør ske om foråret med en langsomt virkende organisk gødning eller kompost, især i næringsfattig jord. For kraftig kvælstoftilførsel bør undgås, da det kan fremme bladmasse på bekostning af blomstring. En årlig tilførsel af kompost eller en håndfuld rosengødning omkring rodzonen er som regel tilstrækkeligt. Det er også en god idé at lægge et lag organisk materiale som barkflis eller findelt kompost for at holde på fugten og forbedre jordens struktur. Beskæring afhænger af arten og den ønskede form. For de fleste løvfældende snebollearter er beskæring ikke nødvendig hvert år, men man kan tynde ud i ældre grene og forme busken efter blomstring, især hos de arter, der blomstrer på andetårs skud. For Viburnum opulus ‘Roseum’ bør beskæring foretages efter blomstringen, hvis man ønsker at holde den kompakt eller fjerne uønskede skud. Ældre grene kan skæres helt ned til jorden for at fremme nyvækst. For vinterblomstrende typer som Viburnum x bodnantense bør beskæring vente til efter blomstring. Stedsegrønne arter tåler også let beskæring, men man bør undgå hård tilbageskæring af ældre ved, da det kan være svært for planten at skyde igen derfra. Snebollebuske er generelt hårdføre og sygdomsresistente, men de kan angribes af visse skadedyr og sygdomme. Den mest almindelige plage er snebollebladlus, som især angriber Viburnum opulus ‘Roseum’. De suger saft fra de unge skud og får dem til at krølle sammen. Angrebet skader ikke busken alvorligt, men det ser grimt ud og hæmmer skuddets udvikling. Bekæmpelse sker ved at klippe angrebne skud væk, bruge insektsæbe eller tiltrække naturlige fjender som mariehøns. Ved gentagne problemer kan man vælge sorter, der ikke er så udsatte. Nogle arter kan også få svampeangreb eller bladpletter, især hvis busken står fugtigt eller i stillestående luft. Sørg for god afstand mellem planterne og undgå overvanding. Et andet, sjældnere problem kan være gråskimmel i fugtige somre. Fjern angrebet plantemateriale og sørg for god luftcirkulation. Formering af snebolle sker typisk ved stiklinger eller aflægning. Halvmodne stiklinger tages i sommermånederne og stikkes i fugtig jord i skyggefuldt miljø. Stedsegrønne arter kan også formeres ved stiklinger i sensommeren. Nogle arter kan sås fra frø, men dette kræver stratificering (kuldebehandling) og tålmodighed, da frøene ofte er langsomme og uensartede i spiring. Nogle sorter formeres også ved podning. Snebolle er en alsidig og smuk plante, der egner sig til mange haveformål. De blomstrer på forskellige tidspunkter afhængigt af art, fra vinter til tidlig sommer, og giver farve og liv i haven i lange perioder. Mange sorter har desuden flotte høstfarver, og enkelte sætter dekorative bær, som er til gavn for fugle. Med minimal pasning, regelmæssig beskæring og gødning vil snebolle være en langlivet og pålidelig busk i haven.