Snerle, Stauder

Snerle

Snerle er en fællesbetegnelse for en række planter i snerlefamilien (Convolvulaceae), hvoraf de mest kendte i Danmark er både vilde og dyrkede arter. De mest almindelige arter inkluderer mark-snerle (Convolvulus arvensis), kæmpe-snerle (Calystegia sepium), og prydsnerle, især den tropiske Ipomoea (blandt andet Ipomoea purpurea og Ipomoea tricolor), som ofte dyrkes i haver. Fælles for disse planter er deres karakteristiske slyngende vækst, tragtformede blomster og evne til hurtigt at dække store arealer eller klatre op ad støtte. De vokser ved at sno sig med urets eller mod urets retning omkring hegn, pæle, planter eller hvad de nu måtte finde at støtte sig til. Snerler kan opdeles i to hovedkategorier: de vilde, ofte uønskede arter, og de dekorative prydsnerler, som bruges målrettet i haver for deres farverige blomster. Mark-snerle og kæmpe-snerle betragtes som ukrudt i mange haver, da de er ekstremt invasive og vanskelige at udrydde. De har et omfattende rodsystem med dybe rødder og udløbere, som kan spire på ny, selv efter kraftig beskæring. Omvendt er prydsnerler som Ipomoea etårige eller flerårige (i varme klimaer) planter, som ikke overvintrer i Danmark og derfor skal sås igen hvert år. Prydsnerler er populære som sommerblomster, fordi de vokser hurtigt og blomstrer rigeligt. De mest kendte sorter har blomster i blå, lilla, pink eller hvide nuancer, og nogle kan nå flere meters højde i løbet af en enkelt sæson. Blomsterne åbner sig som regel om morgenen og lukker sig om eftermiddagen, især i solrigt vejr. Bladene er hjerteformede og grønlige til mørkegrønne, afhængigt af sort og jordtype. Snerler trives bedst i fuld sol og i veldrænet, næringsrig jord. De bryder sig ikke om våd jord, og selv om de kan tåle tørke i kortere perioder, vokser de bedst med regelmæssig vanding. Prydsnerler bør sås indendørs i marts-april og udplantes, når risikoen for nattefrost er ovre, typisk i slutningen af maj. De spirer langsomt, så det kan hjælpe at lægge frøene i lunkent vand et døgn før såning for at fremme spiringen. Når planten er udplantet, bør den have noget at klatre op ad, såsom espalier, hegn, obelisker, pæle eller snore. Den slynger sig selv, men det kan hjælpe at guide de første skud i den ønskede retning. Da den er meget vækstkraftig, skal man løbende forme og lede skuddene, hvis man vil undgå, at den overtager naboplanter eller dækker udsyn. Gødskning er ikke nødvendigt i overflod. En moderat mængde kompost eller organisk gødning i jorden ved udplantning er ofte tilstrækkeligt. For meget kvælstof kan give mange blade og færre blomster. En afbalanceret flydende gødning kan gives en gang om ugen i vækstsæsonen for at støtte blomstringen. Vanding skal ske regelmæssigt, især i varme perioder. Det er bedst at vande ved rodhalsen og undgå at gøre bladene våde, da det kan fremme svampesygdomme. En veludviklet snerle tåler noget tørke, men for meget vandmangel vil nedsætte væksten og blomstringen markant. Beskæring er ikke strengt nødvendig i løbet af sæsonen, men visne blomster og overflødige sideskud kan fjernes løbende for at fremme ny blomstring og holde planten i en pæn form. I sensommeren kan man tynde ud i tætte planter for at give lys og luft til de inderste skud. Sygdomme og skadedyr forekommer sjældent, men bladlus og spindemider kan angribe i varme og tørre perioder. Disse kan bekæmpes med vand, sæbevand eller biologiske midler. Svampeproblemer som meldug ses især i fugtigt vejr, men kan holdes nede med god luftcirkulation og korrekt vanding. Prydsnerler dør med frosten, og hele planten fjernes om efteråret. Hvis man vil samle frø til næste år, kan man lade nogle blomster sætte frøstande og tørre dem. Frøene gemmes tørt og mørkt vinteren over. Det skal bemærkes, at nogle arter, især Ipomoea tricolor, kan være giftige, især frøene, som indeholder stoffer med psykoaktive og toksiske virkninger ved indtagelse. De invasive vilde arter, som mark-snerle og kæmpe-snerle, kræver en helt anden tilgang. De bekæmpes bedst ved at fjerne dem systematisk og vedholdende, gerne ved at grave rødderne op og ikke lade planterne sætte frø. Gentagen slåning eller klipning kan med tiden svække planterne, men fuldstændig udryddelse kan tage flere sæsoner. Kemisk bekæmpelse er mulig, men bør bruges med omtanke og ikke i haver med spiselige afgrøder eller tæt på grundvand. Snerler som prydplanter giver farverig og dramatisk vertikal vækst og kan bruges til at beklæde hegn, skjule grimme vægge eller skabe grønne skærme i haven. De giver et frodigt og eksotisk præg, men kræver samtidig opmærksomhed og den rette placering for at yde deres bedste. Snerler egner sig ikke til skyggefulde steder, og tung, våd jord vil hurtigt få dem til at mistrives. De er bedst i bede med god varme og sol, hvor de får plads til at vokse frit opad. Sammenfattende er snerler både en velsignelse og en udfordring i haven. De vilde arter er sejlivede og kan blive et stort problem, mens prydsnerler kan være dekorative, hurtigvoksende og spektakulære, så længe de dyrkes korrekt og får passende støtte og pleje.