Diverse græsser, Stauder

Diverse græsser

Prydgræsser, også kaldet dekorative græsser, er en gruppe af planter, der bruges i havebrug og landskabspleje for deres æstetiske værdi. De er meget populære på grund af deres smukke blade, blomsterstande og evne til at skabe tekstur og bevægelse i haver og parker. Her er nogle grundlæggende fakta om prydgræsser: 1. Typer af prydgræsser Der er mange forskellige typer prydgræsser, som varierer i form, størrelse og vækstvaner. De kan opdeles i flere kategorier: Bladgræsser: Græsser med markante blade, ofte i farver som grøn, blågrøn, rød eller gul. Blomstrende græsser: Græsser, der har dekorative blomsterstande. Eksempler inkluderer Miscanthus sinensis og Pennisetum. Lavtvoksende græsser: Små prydgræsser, der ofte bruges som bunddække eller i stenbede. Høje prydgræsser: Tårnende græsser, der skaber vertikal interesse i haven. 2. Populære prydgræsser Her er nogle af de mest anvendte prydgræsser i danske haver: Miscanthus sinensis (Silkegas): En høj, busket græs med flotte blomsterstande, der kan bruges som solitærplante eller som baggrund i et bed. Bladene er ofte grønne, men kan få smukke røde nuancer om efteråret. Pennisetum (Lampegræs): Kendetegnet ved sine bløde, aflange blomsterstande, der ligner små fjer. Det er en relativt hårdfør plante, der trives i solrige forhold. Calamagrostis acutiflora (Reedgræs): Denne græs har en opret vækst og elegante blomsterstande. Det er også populært i vilde haver og naturnære landskaber. Festuca glauca (Blågræs): En lav, kompakt græs, der får et smukt, sølvblåligt skær og er ideel til stenbede eller som kantplante. Sporobolus heterolepis (Prairiegas): Denne græs er meget populær for sin luftige og lette vækst og sine fine blomsterstande, der tilføjer en let og luftig fornemmelse til haven. 3. Vækstbetingelser De fleste prydgræsser er lette at passe og trives under relativt enkle forhold: Lysforhold: De fleste prydgræsser trives bedst i solrige eller delvist skyggefulde områder. Jord: De fleste græsser kan tåle lidt forskellige jordtyper, men de foretrækker veldrænet jord. Nogle arter kan også trives i mere tørre forhold, mens andre har brug for noget mere fugt. Vanding: Prydsgræsser er generelt tørketolerante, men de kræver stadig regelmæssig vanding i etableringsfasen. 4. Fordele ved prydgræsser Lav vedligeholdelse: De fleste prydgræsser kræver ikke meget vedligeholdelse. De er modstandsdygtige over for sygdomme og skadedyr. Æstetik: Græsserne tilfører tekstur, farve og bevægelse i haven. Deres lange blade og dekorative blomsterstande kan skabe både vertikal interesse og fylde i haven. Vinterinteresse: Mange prydgræsser beholder deres struktur og blomsterstande gennem vinteren, hvilket giver et flot syn i den kolde tid. Tiltrækker dyreliv: Nogle græsser kan tiltrække fugle og insekter, hvilket gør dem attraktive for den naturlige fauna i haven. 5. Besøg i haven: Hvordan bruge prydgræsser I grænser og kanter: Små prydgræsser fungerer godt som kantplanter langs stier eller rundt om andre blomster. I bede: Høje prydgræsser kan bruges som baggrund i et blomsterbed eller som en solitærplante. Som struktur i landskabet: Prydsgræsser kan bruges til at skabe kontrast mellem hårde og bløde elementer i haven (f.eks. mellem sten og blomster). I krukker: Nogle prydgræsser fungerer også godt i store krukker, hvilket giver en bevægelse og dynamik på altaner og terrasser. 6. Beskarpning og pleje Beskæring: De fleste prydgræsser skal beskæres årligt for at opretholde et sundt udseende. Dette gøres normalt om vinteren eller tidligt på foråret, før ny vækst begynder. Deling: Græsser kan blive meget store og har ofte gavn af at blive delt hvert 3.-4. år for at sikre sund vækst og forhindre dem i at blive for tætte. 7. Vinterhårdførhed De fleste prydgræsser er vinterhårdføre i Danmark, men de kræver stadig god dræning for at undgå rådne rødder om vinteren. Det er en god idé at dække basen af græsset med et let lag af kompost eller løv, især hvis vinteren er meget kold og fugtig.