Pil, Hegnsplanter

Pil findes i ca. 25 forskellige arter i Danmark og vokser over hele landet, ikke uden grund. Piletræerne er ofte de første træer til, at indvandre på nye åbne arealer, og bliver derfor også kaldet pionertræer. Det kan blive op til 10 meter højt og sjældent ældre end 50 år. Bladene på træet er ellipseformet, med en glat mørkegrøn overside og en grå underside med hår.

Pil, på latin Salix, er en slægt af løvfældende buske og træer med omkring 400 arter, udbredt i hovedsagen på den nordlige halvkugle, især i tempererede og fugtige klimaer. Pil er kendt for sin hurtige vækst, fleksible grene og store variation i form og størrelse – fra lave krybende buske til høje, oprette træer. De fleste arter vokser naturligt ved vandløb, søer, vådområder og fugtige skovlysninger. Piletræer er uundværlige i både landskabelig sammenhæng, naturgenopretning, kurveflet og i haver, hvor de ofte bruges til læhegn, levende hegn, pileflet, vandmiljøer og som prydtræer. Piletræer har karakteristiske lange, smalle blade – ofte med sølvagtig eller blågrøn underside – og de blomstrer tidligt om foråret med rakler, som ofte fremkommer før løvspring. De er tvebo, dvs. der findes han- og hunplanter. Mange arter producerer nektarrige blomster, som tiltrækker bier og tidlige bestøvere. Rodsystemet er kraftigt og vidt forgrenet, og pil bruges derfor også til at stabilisere skrænter og bredder og til at opsuge overskydende vand i lavtliggende jorde. Plantning og placering Pil trives bedst i fugtig, næringsrig jord i fuld sol, men de fleste arter er tilpasningsdygtige og kan også gro i lettere tørre eller mere sandede jorde. Den ideelle placering er nær vand, grøfter eller i lavninger, hvor jorden ikke tørrer ud. Plantning kan ske både forår og efterår, men rodfri stiklinger (kaldet pilestokke) sættes bedst i det tidlige forår, mens planten er i hvile. Det er vigtigt at vande godt ved etablering, især hvis man planter i tørre perioder. Pilestokke eller grene kan sættes direkte i jorden og slår let rod, så længe jorden er fugtig og der er god kontakt. De plantes i en dybde af 20–40 cm og med 30–60 cm mellemrum alt efter sort og anvendelse. Pil vokser hurtigt og kan give stor volumen på kort tid. I første år kræves lidt ukrudtsbekæmpelse omkring planterne, men derefter lukker beplantningen hurtigt af for lys. Pleje Pil kræver generelt minimal pleje, men reagerer godt på beskæring, som bør foretages om vinteren eller det tidlige forår, mens planten er i dvale. Den tåler kraftig tilbageskæring, og mange arter fornyes ved at blive skåret helt ned hvert eller hvert andet år (kaldet stævning), især hvis de dyrkes til kurveflet, energipil eller dekorativ stammevækst. Beskæring fremmer nye, lige og fleksible skud. Hegnspil og formklippede arter beskæres løbende hen over sommeren for at bevare form og tæthed. Gødskning er normalt ikke nødvendig, medmindre jorden er meget udpint. Pil er sårbar over for tørke i etableringsfasen og kan få visne skud, hvis rødderne ikke kan følge med fordampningen. Når først planten er etableret, er den dog meget robust. Udbredte skadedyr kan være bladlus, pilgallmyg og visse svampesygdomme, men skaderne er sjældent alvorlige og kræver sjældent indgriben i ikke-kommercielle beplantninger. Sortsvalg og arter Der findes et væld af arter og sorter, der egner sig til forskellige formål: – Salix viminalis (flettepil): Kraftigvoksende art med lange, slanke grene, som er velegnet til kurveflet, espalier og levende hegn. Tåler hård stævning og giver et stort udbytte af lige skud. – Salix alba (hvidpil): Højt træ med sølvskinnende løv, som egner sig godt til store haver, parker og vandkanter. Sorten ‘Tristis’ er den klassiske hængepil med lange, nedadbuede grene. – Salix daphnoides (violet pil): Kendetegnet ved mørke, violette grene og tidlige rakler. Bruges ofte i dekorative beplantninger og til grenværk. Giver et fint vinterindtryk med sin barkfarve. – Salix purpurea (purpurpil): Lavere vækst, tynde grene og dekorative, rødlige rakler. Populær til små fletteprojekter og til lav beplantning. Sorten ‘Eugenii’ er en af de mest anvendte. – Salix caprea (seljepil eller gæslingepil): Kendt for sine store, tidlige rakler ("gæslinger"), som ofte bruges i dekorationer. Vokser som lille træ eller stor busk og trives på de fleste jorde. – Salix integra ‘Hakuro-nishiki’: En japansk haveform med flerfarvede blade i hvid, grøn og rosa. Vokser som busk eller opstammet lille træ. Meget dekorativ i mindre haver, men kræver formklipning. – Salix matsudana ‘Tortuosa’ (snoet pil): Vokser med karakteristisk snoede grene og krogede vækstmønstre. Bruges ofte til vinterdekorationer og som prydplante. Anvendelse Pil bruges bredt: i energiproduktion (som energipil til flis og biomasse), til fletværk og kurve, i jordforbedring, til biofiltrering af spildevand, som levende hegn, i skovrejsning og som prydtræ. Den er vigtig i økologiske kredsløb, da den tiltrækker mange insekter og fugle. Pilekviste og -blade indeholder salicylsyre og blev tidligere brugt i folkemedicin mod feber og smerter. Sammenfatning Pil er en alsidig, hurtigvoksende og tilpasningsdygtig planteslægt, der har både økologisk, æstetisk og praktisk værdi i haven og landskabet. Med sine mange arter og sorter kan man finde piletyper til alt fra kurveflet og læhegn til solitærpryd og regnvandshåndtering. Plejen er enkel – med fokus på beskæring, vanding i starten og plads til vækst – men planten belønner med frodighed, struktur og biodiversitet. En ideel plante til både naturhaver, funktionelle anlæg og kreative haveprojekter.