Spise Vindruer, Vindruer

Plantning af vindruer er bedst i varm jord, maj til september. Skal de plantes i drivhus udvides plantetiden meget. Vindruer er ikke velegnede til krukker, da temperaturen svinger for meget i krukken i forhold til vejret. Plantestedet for vindruerne er bedst, på sydvendte skråninger.

Vindruer, botanisk Vitis vinifera, er en flerårig klatreplante, som har været dyrket i tusinder af år til både frisk konsum og vinproduktion. Planten stammer oprindeligt fra Centralasien og Mellemøsten, men har spredt sig til hele verden og kan også dyrkes med succes i Danmark, især i lune egne og under beskyttede forhold som i drivhuse eller op ad sydvendte mure. Vindruen er en lian, der vokser kraftigt og danner slyngende ranker, som klatrer ved hjælp af klatretråde. Den kan blive mange meter lang, men i dyrkning holdes den nede ved regelmæssig beskæring. Planten udvikler store, håndfligede blade, der giver godt med skygge og beskytter drueklaserne mod for megen sol, og dens blomster er små, gulgrønne og uanselige, men dufter sødt og tiltrækker bestøvere. Blomstring sker som regel i maj-juni, og druerne modner i sensommeren til tidlig efterår, alt afhængig af sort og dyrkningsforhold. Der findes over 8000 sorter af vindruer på verdensplan, og de opdeles typisk i spisedruer, som har store, søde bær med tynd skal og ofte uden kerner, og vindruer til vinproduktion, som har en mere kompleks sukker- og syreprofil og ofte indeholder kerner og tykkere skind. I Danmark er det dog muligt at dyrke både spise- og vindruer med succes, især under tag eller i drivhus, da klimaet kan være for ustabilt og køligt til at modne druer på friland hvert år. Dog er der udviklet mange nye sorter, der er hårdføre nok til danske forhold. Nogle af de mest velegnede sorter til danske haver inkluderer: 'Solaris': En tysk udviklet sort, der modner tidligt, er meget robust og anvendes både til spisedruer og vin. Har grønne druer med god sødme og aromatisk smag. 'Zilga': En meget hårdfør sort med blå druer, udviklet i Letland, som kan dyrkes på friland og modner tidligt. Druerne er mellemstore med en let krydret smag. 'Boskoop Glory': En gammel sort med store, mørkeblå druer og kraftig vækst. Den er velegnet til drivhus og lune frilandsplaceringer. 'Lakemont': En kernefri, lysegrøn drue, meget sød og velegnet som spisevindrue. God til drivhusdyrkning. 'Regent': En rødvinsdrue med god resistens mod svampesygdomme og høj sukkerkoncentration, ofte brugt til vinfremstilling. 'Himrod' og 'Canadice': Amerikanske kernefri sorter, særligt velegnede som spisedruer i drivhus. Vindruer kræver en solrig placering, helst mod syd og med læ for vind. De trives bedst i veldrænet, næringsrig jord med en let kalkholdig karakter. Jordtemperaturen har stor betydning for rodvækst og modning af druerne, og derfor er det ideelt at plante dem op ad en sydmur, hvor jorden varmes hurtigere op i foråret. Ved dyrkning i drivhus plantes de typisk med roden udenfor og stammen føres ind gennem fundamentet, så planten kan drage nytte af både jordens og drivhusets mikroklima. Vanding skal ske med omtanke. Vindruer tåler ikke stående vand, men har brug for jævn fugtighed i vækstperioden, især i tørre somre og under frugtsætning. Overvanding kan føre til svampeangreb og dårligt rodfæste. Gødning gives sparsomt, helst som organisk kompost eller en specialgødning til frugttræer, og bør hovedsageligt gives i det tidlige forår, da for meget kvælstof fører til kraftig bladvækst og dårlig frugtsætning. Beskæring er en af de vigtigste faktorer i dyrkning af vindruer. Der skelnes mellem vinterbeskæring og sommerbeskæring. Vinterbeskæring foretages i januar-februar, mens planten er i hvile, men ikke for sent, da vinplanter bløder meget, hvis de beskæres for tæt på vækststart. Ved beskæring efterlades en hovedstamme og et antal korte frugtstammer med 1-3 knopper, afhængigt af system. Et almindeligt system i hobbyhaver er cordon-metoden, hvor hovedstammen føres vandret og der hvert år vokser nye frugtskud op fra basen. Sommerbeskæring udføres for at fjerne overskydende skud, begrænse bladmassen og sikre, at sollys og luft kan nå ind til druerne. Enderne af skud med klaser knibes typisk efter 5-6 blade over den sidste klase, og sideskud fjernes løbende. Bestøvning sker normalt ved selvbestøvning, men insekter hjælper processen. Efter bestøvning dannes små grønne druer, som gradvist svulmer og skifter farve. Mange sorter kræver udtynding af klaser eller bær for at sikre god modning og større, sundere frugter. Ved skimmeludsatte sorter bør druerne tyndes for at øge luftcirkulationen og mindske sygdomsrisiko. Sygdomme og skadedyr kan være en udfordring, især i fugtige perioder. De mest almindelige problemer er meldug (ægte og falsk), gråskimmel (botrytis), vinbladlus og druehveps. Forebyggelse sker ved god luftcirkulation, regelmæssig beskæring og undgåelse af overvanding. Ved angreb kan svovl eller biologiske midler anvendes. I økologisk dyrkning er sorter med naturlig resistens som 'Solaris' og 'Regent' at foretrække. Høsten foregår normalt fra august til oktober, afhængigt af sort og placering. Druerne høstes, når de er fuldt modne, hvilket bedst vurderes ved at smage på dem, da farve alene ikke er nok. Modne druer har en balanceret sødme og syre, og stilken ved klasens fæste bliver brun og tør. Druerne skal håndteres nænsomt, da de let beskadiges. Vindruer kan bruges friske, tørrede (rosiner), pressede til saft eller most, eller gærede til vin. Hvis man vil lave vin, kræver det særlig hygiejne, temperaturkontrol og korrekt sukker-syre-balance i mosten, hvilket kan opnås med måling og eventuel justering. Sammenfattende er vindruer en givende men krævende plante i haven, som med den rette pleje og beskæring kan give store mængder velsmagende frugt. De kræver solrig placering, veldrænet jord, regelmæssig beskæring og opmærksomhed på sygdomme, men belønner med både smag, skønhed og muligheder for hjemmelavet vin, saft eller friske druer direkte fra ranken. Moderne sorter med øget hårdførhed og sygdomsresistens har gjort det lettere end tidligere at få succes med vindyrkning selv under danske forhold.