Kæruld, Stauder

Kæruld

Kæruld (slægten Eriophorum) er en gruppe flerårige sump- og moseplanter, som tilhører halvgræsfamilien (Cyperaceae). Navnet kommer af de karakteristiske, hvide, vatlignende frøstande, der ligner uldtotter og lyser op i fugtige områder. Kæruld er ikke typisk brugt som klassiske stauder i staudebede, men er yderst velegnet i naturlige havedesign, regnvandsbede, våde surbundsbede og ved havedamme. Den har stor værdi for biodiversitet og fungerer som et visuelt symbol på urørt natur. Botanisk overblik Slægt: Eriophorum Familie: Halvgræsfamilien (Cyperaceae) Type: Flerårig græs- eller sivlignende plante Højde: 20–60 cm Blomstring: April–maj Frøstande (uldtotter): Maj–august Levested (i naturen): Våde enge, moser, kær, højmoser og surbundsområder Voksesteder i haven Kæruld kræver meget fugtig til våd jord året rundt. Den kan ikke trives i tør jord. Ideelle steder i haven inkluderer: Kanter af havedamme Regnbede og lavninger Surbundsbed med høj fugt Mose- og naturhaver Store plantekasser med vandreservoir Pleje af kæruld Lys: Kæruld foretrækker fuld sol, men kan vokse i halvskygge, især hvis jorden er konstant fugtig. Mere lys giver tættere tuevækst og flottere uldtotter. Jord: Trives i sur, fugtig til våd jord, gerne sphagnumbaseret eller tørveagtig. Jorden skal være næringsfattig og iltfattig, som i naturlige højmoser. Kan også plantes direkte i vandmættet sphagnum i baljer eller kar. Vanding: Meget høj vandbehov – jorden må aldrig tørre ud. Planten skal stå i jord, der er konstant fugtig, og gerne med stående vand ved rødderne. I haven kan man bruge plastindlæg eller beholdere for at holde på vand. Gødning: Ingen gødning – kæruld foretrækker næringsfattige forhold. For meget næring skader planten og fører til svag vækst eller algevækst i omgivelserne. Beskæring: Fjern visne stængler og uldtotter i det tidlige forår, før ny vækst begynder. Der er sjældent behov for kraftig beskæring. Planten spreder sig langsomt med underjordiske udløbere. Overvintring: Fuldstændig hårdfør i hele Danmark. Planten visner ned om vinteren og kommer igen om foråret. Formering: Formeres bedst ved deling om foråret eller ved frø, hvis forholdene er våde nok. Frø kræver fugt og lys for at spire – de må ikke dækkes. Frøformering er vanskelig og kræver tålmodighed. Arter og sorter af kæruld I Danmark findes flere vilde arter, hvoraf nogle egner sig til havebrug i naturinspirerede anlæg: Eriophorum angustifolium – Smalkæruld Den mest almindelige art Har flere blomsterstande pr. stængel Højde: 30–60 cm Danner større tuer og breder sig med udløbere Mest velegnet til regnvandsbede og våde havedamme Eriophorum latifolium – Bredkæruld Færre og bredere blade Sjældnere i naturen Trives i næringsfattig jord, gerne med lavt kalkindhold Mere kompakt vækst end smalkæruld Eriophorum vaginatum – Tuekæruld Danner tætte, faste tuer Kun én blomst/uldtot pr. stængel Højde: 20–40 cm Egnet til små havepartier eller plantekar med fugtig sphagnum Langsomt voksende Anvendelse Naturhave og biodiversitet: Tiltrækker insekter og understøtter fugtelskende økosystemer Prydværdi: De hvide uldtotter danser i vinden og giver et poetisk udtryk i det sene forår og sommer Regnvandsbede: God i lavbund og oversvømmede områder Surbundsområder: Kan plantes med lyng, rosmarinlyng og bregner Beplantning i kar: Fungerer godt i store beholdere med våd sphagnum Fordele og ulemper Fordele: – Meget hårdfør og flerårig – Smuk, naturlig og vildtvoksende fremtoning – God i regnvandsløsninger og vådbede – Nøjsom, kræver ikke gødning – Tiltrækker liv og giver biodiversitet Ulemper: – Tåler ikke udtørring – Ikke egnet til almindelige bede – Kræver specialiseret placering (våd og sur jord) – Langsom vækst og etablering – Ikke en klassisk staude i traditionel havedesign Sammenfatning Kæruld er en unik og stemningsfuld plante, der bringer vild skønhed og økologisk værdi til haver med plads til det naturlige. Den kræver våde, sure og næringsfattige forhold, men belønner med karakteristiske, svævende uldtotter, der lyser op i landskabet. Egnet til regnbede, mosehaver og kanter af damme – ikke til almindelige bede. Med de rette forhold er kæruld en uundværlig plante i den vilde og poetiske have.