Rosmarin, Krydderurter

Rosmarin

Rosmarin, botanisk kendt som Salvia rosmarinus (tidligere Rosmarinus officinalis), er en flerårig, stedsegrøn halvbusk med oprindelse i Middelhavsområdet. Den er kendt og elsket for sin aromatiske duft og krydrede smag, som gør den uundværlig i både det sydlandske og det moderne nordiske køkken. Ud over sin kulinariske anvendelse har rosmarin historisk været brugt medicinsk, kosmetisk og symbolsk – som tegn på hukommelse, troskab og renselse. Den tilhører læbeblomstfamilien og er nært beslægtet med planter som timian, salvie og lavendel. Rosmarin danner stive, oprette stængler med nåleagtige, mørkegrønne blade, som er dækket af små oliekirtler og har en sølvgrå underside. Den blomstrer med små blå, violette, hvide eller lyserøde blomster, oftest i det tidlige forår, men kan blomstre igen i sensommeren under gunstige forhold. Sorter Der findes adskillige sorter og udvalgsformer af rosmarin, som varierer i vækstform, hårdførhed, blomsterfarve og aroma. De mest almindelige inkluderer: 'Arp': En af de mest hårdføre sorter, der kan klare let frost og dyrkes i beskyttede dele af Danmark. Kraftig vækst og god smag. 'Tuscan Blue': En opret sort med store, mørkeblå blomster og en kraftig, klassisk aroma. Velegnet til både madlavning og pryd. 'Prostratus': Krybende eller hængende form, der ofte bruges i ampler, over stenmure eller som bunddække i varme klimaer. Mindre kuldetolerant. 'Miss Jessopp’s Upright': Elegant, opret sort med stive stængler og lyseblå blomster. God til hække og formklipning. 'Blue Spires': En populær sort med intens blå blomstring og stærk duft. Delvist hårdfør og velegnet til krukker. Plantning Rosmarin kræver et varmt, solrigt og læfyldt voksested med veldrænet jord. Den trives bedst i kalkrig, sandblandet jord og tåler ikke stående vand eller tung lerjord, især om vinteren. I Danmark er rosmarin marginalt hårdfør og klarer sig bedst som krukkeplante, der kan flyttes ind i vinterhalvåret. I milde egne eller beskyttede haver kan nogle sorter overvintre udendørs, særligt hvis man dækker dem med granris eller fiberdug. Plant rosmarin i foråret, når jorden er lun, og risikoen for nattefrost er ovre. Sørg for at løsne jorden grundigt og tilføj eventuelt grus eller perlite for at forbedre drænet. Ved plantning i krukker er det vigtigt at anvende en let jordblanding med grus og sørge for god dræning i bunden. Pleje Rosmarin er en nøjsom plante, men den kræver visse forhold for at trives optimalt: Vanding: Den tåler tørke langt bedre end overvanding. Vandes moderat i vækstsæsonen og meget sparsomt om vinteren. Gødning: Let gødskning om foråret med kompost eller en balanceret, langsomtvirkende gødning er tilstrækkeligt. For meget kvælstof giver ranglet vækst og svag aroma. Beskæring: Beskæres let efter blomstring for at fremme kompakt vækst og forhindre forveddede, bare stængler. Undgå at skære ned i gammelt træ, da rosmarin har svært ved at skyde fra gamle grene. Overvintring: I krukker bør rosmarin stå frostfrit og lyst om vinteren – fx i et drivhus, en udestue eller et lyst trappeskab. Sørg for minimal vanding i denne periode. Formering: Rosmarin kan formeres fra stiklinger, som tages i sensommeren og rodslås i sandblandet jord. Frøformering er vanskelig og langsom. Rosmarin kan angribes af skadedyr som bladlus, mellus og spindemider, især hvis den står inde om vinteren. Udluftning og let overbrusning hjælper. Svampesygdomme forekommer sjældent, men kan opstå ved dårlig dræning. Alt i alt er rosmarin en aromatisk, dekorativ og alsidig plante, der med den rette placering og pleje kan være en trofast krydderurt i både køkken og have i mange år. Den kræver ikke meget, men belønner med duft, smag og karakter året rundt.